Kom så det sidste.

Landbrug & Fødevarers planteformand, Torben Hansen, beder nu om, at landmænd i de områder af landet, hvor der endnu ikke er fuldtegnet, når det kommer til de målrettede efterafgrøder, ser efter en ekstra gang, om de ikke kan finde plads til flere.

Lige nu er status, at der mangler cirka 10.000 hektar med målrettede efterafgrøder ud af de 137.000 hektar, som der i alt er brug for. Det er i it-systemet Tast Selv-Service, som landmænd skal benytte til at søge, og fra Torben Hansen lyder det, at han godt ved, at det næsten virker lidt absurd, at han beder landmænd og deres konsulenter om at bruge mere tid i et meget ustabilt it-system, men ikke desto mindre er det altså det, som han gør (se side 2-3 i denne avis, red.).

- Prøv nu lige at få givet den en skalle til. Kig en ekstra gang. Det vil være rigtig ærgerligt, hvis ministeren vælger at komme med ekstra indsatskrav, når nu fristen udløber 17. april, siger Torben Hansen.

Stor indsats

Han understreger, at han dog synes, at landmænd generelt har gjort en meget stor indsats igen i år i ordningen om de målrettede efterafgrøder.

- Specielt også set i lyset af det fuldstændigt håbløse it-system, som virkelig har bevist, at staten ikke er i stand til at lave it-programmer. Det bliver jo bare værre og værre år for år, siger Torben Hansen.

Han fortæller, at det er rigtigt svært at sige noget om præcis hvor i landet, at der mangler at blive søgt om målrettede efterafgrøder. I 2019 har nogle ID15-områder nemlig et indsatsbehov, der overstiger 25 procent af efterafgrødegrundarealet, og hvis der kommer obligatoriske krav i de områder, vil kravet maksimalt blive op til 25 procent. Behovet ud over de 25 procent i disse områder vil blive udskudt til 2020 i en selvstændig de minimis-ordning.

Sidste år tøvede miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) ikke med at indføre obligatoriske krav. I alt indførte ministeren her krav om 2.750 hektar med målrettede efterafgrøder, hvor der ikke var mulighed for at få kompensation.