Skatteregler bremser den grønne omstilling
Landmændene er klar til at levere grøn energi med solcelleanlæg, men skatte-regler for den jord, de etableres på, spænder ben for produktionen. Derfor op-fordrer Agri Nord til ændrede regler.
- Vælger landmanden at opsætte solceller bør det sidestilles med energiproduktion med pil eller poppel, da landmanden blot dyrker det, som politikerne efterlyser, og han skal derfor ikke straffes med en enorm skatteregning, siger Ulrik Krogsgaard.
Rigtig mange landmænd er interesserede i at etablere solcelleanlæg på deres marker. Det oplever Agri Nord.
På den måde kan de få en god forretning, ligesom de kan være med til at bidrage til den klimavenlige energiproduktion. Men klassificering af den jord, solcelleanlæggene skal etableres på, bremser den grønne udvikling.
Det er afgørende, at jorden fortsat har status af landbrugsjord og ikke ændres til industrijord, når der sættes solceller op, ellers kan det ikke svare sig for landmændene på grund af beskatningen. Derfor opfordrer Agri Nord nu til, at skattereglerne ændres.
Højere skat blokerer grøn energi
Skattereglerne er nemlig markant forskellige fra landbrugsjord til industrijord, eller erhvervsejendom af speciel karakter, som det hedder i skattelovgivningen.
Landbrugsjord beskattes efter en udregningsmodel, der hedder ca. 40.000 kr./ha og en ejendomsskat på 7,2 promille.
Industrijord derimod beskattes efter modellen ca. 150.000 kr./ha med en ejendomsskat på ca. 30 promille afhængig af kommune.
For en ejendom på 100 hektar, hvor der opsættes solceller, vil det betyde en skatteregning på 450.000 kroner på industrijord mod 28.800 kroner på landbrugsjord.
- Vi skal undgå, at skatteregler blokerer for, at landbruget kan levere grøn energi, siger Ulrik Krogsgaard, der er bestyrelsesmedlem i Agri Nord.
Mister skattefordele
Hvis landbrugsjord klassificeres som industrijord, mister man samtidig indeksering af anskaffelsessummen ift. ejendomsavance.
Det betyder, at man skal betale mere i skat, hvis man sælger industrijord fremfor landbrugsjord.
Ulrik Krogsgaard har svært ved at få øje på, at jorden under solcelleanlæggene er andet end landbrugsjord. For det første gror der græs under anlæggene, som kan afgræsses eksempelvis med får, eller der kan høstes græs på arealerne, hvis anlægget indrettes efter, at der kan køre en traktor mellem panelerne.
Desuden er solcelleanlæg ikke nogen permanent installation, men meget nemme og hurtige at nedtage igen. Solceller bør ses som en afgrøde.
Vælger landmanden at dyrke energipil eller -poppel til at dyrke miljørigtig energi, beholder arealerne klassifikationen som landbrugsjord.
- Vælger landmanden at opsætte solceller bør det sidestilles med energiproduktion med pil eller poppel, da landmanden blot dyrker det, som politikerne efterlyser, og han skal derfor ikke straffes med en enorm skatteregning, siger Ulrik Krogsgaard.
