Da afdelingsleder i Fødevarestyrelsen, Hanne Larsen, var blevet afhørt i en lille halv time, henledte udspørger i Minkkommissionen, advokat Jakob Lund Poulsen, til side 535 i ekstrakten, som er den samling på flere tusinde dokumenter, der udgør det materiale, der bliver brugt i sagen.

Af den side fremgik det, at afdelingslederen den 3. november 2020 var involveret i drøftelser om at bruge giftstoffer som cyanid og stryknin til at aflive mink med.

Stofferne er meget voldsomme, bliver brugt som rottegift, og er også farlige for mennesker. Således blev cyanid brugt i nazistiske koncentrationslejre under 2. verdenskrig.

Var ikke første gang

Men det, der er mere interessant i forhold til minksagen, er, at det ikke var første gang, at Justitsministeriet havde gjort opmærksom på stofferne som en mulig fremgangsmåde for at kunne få et højere tempo på aflivningerne af mink i Danmark. Fødevarestyrelsen havde tidligere på det bestemteste afvist at bruge gift til at få tempoet i aflivningerne op. Det forklarede Hanne Larsen fredag i retten.

- Den 3. november blev jeg kontaktet af Henrik Studsgaard (departementschef i Fødevareministeriet, red.), og spurgt, om vi kunne kigge på det notat, vi havde lavet, der slog fast, at der ikke var hjemmel til at anvende gift, fortalte Hanne Larsen i Minkkommissionen fredag og fortsatte:

- Vi så på det den 3. igen, og havde de samme overvejelser, om at det var fagligt uforsvarligt, men at hvis man så på det hjemmelsmæssigt, i forhold til nødret, at man kunne tilsidesætte dyreværnslove, sagde hun.

Med andre ord: Det kunne måske være indenfor lovens bogstav, men ville være uforsvarligt i forhold til det rent etiske. I det oprindelige notat var der nævnt hjemmelsmæssige udfordringer, men det var ikke så meget det, som Hanne Larsen hæftede sig ved.

- Jeg var mere optaget af dyrevelfærdsmæssige overvejelser. Hvem skulle anvende giften, og hvordan skulle det ske? Hvis man skulle bruge rottegift, kunne det betyde, at dyrene kom til at ligge i burene og dø langsomt, sagde hun og fortsatte:

- Jeg ville ikke forholde mig til human sikkerhed, blandt andet i forhold til cyanid, og om det var en farbar vej i forhold til human sikkerhed, men det var meget, meget vigtigt at sige, at det her ikke på nogen måde dyrelægefagligt kunne bakkes op, lød det fra afdelingslederen, der i parentes bemærket selv er dyrlæge.

På bestilling 

Og selv om det var Henrik Studsgaard, der kom med henvendelsen, var det ikke noget, han bad om på vegne af Fødevareministeriet, fortalte Hanne Larsen.

- Studsgaard ringede til mig og bad om, at vi så på giftnotatet igen. Han sagde, at Justitsministeriet havde kontaktet ham for at få opdateret notatet, sagde hun.

Notatet er tidligere blevet fremvist under afhøringerne i Minkkommissionen, og det viser ifølge DR Nyheder, at »styrelsen har ikke erfaringer med aflivningsmetoden eller anvendelige gifte og kan dermed ikke vurdere de dyrevelfærdsmæssige konsekvenser, herunder hastighed hvormed dyrene dør«.

Det fremgår også i notatet, at der ifølge Fødevarestyrelsen ville være »risko for, at giften kan sive ned i undergrunden og i hvert fald teoretisk på et tidspunkt ned i grundvandet«.

Alligevel var der altså overvejelser hos Justitsministeriet om, at det ville gavne aflivningsindsatsen på de coronasmittede farme, hvis man tog gift i brug.

Der var god grund til, at man var meget skeptisk hos Fødevarestyrelsen. Det har zoologisk leder hos Københavns Zoo, dyrlæge Mads Frost Bertelsen, tidligere sagt til DR Nyheder.

- Det er problematisk, at det er meget giftige ting, man har med at gøre, og det kan være en sikkerhedsrisiko for de mennesker, der er involveret. Det er også problematisk, fordi man ikke ved, hvilke dyr der spiser hvor meget, og om de får en tilstrækkelig dosis, og dyrene kan blive temmelig giftige at håndtere efterfølgende, når de er døde, sagde han sidste år, da oplysningerne om notatet første gang kom frem.

Dagens andet vidne

Forløbet omkring »giftnotatet« var ikke første gang, at Justitsministeriet udfordrede Fødevareministeriet i minksagen. Tidligere har det været fremme, at Justitsministeriet udfordrede Fødevareministeriet i spørgsmålet om, hvorvidt der var hjemmel til at kræve mink aflivet udenfor de to smittezoner i Nord- og Midtjylland.

Det var således først efter en samtale med topembedsmænd i Fødevareminsiteriet, at Justitsministeriet afgjorde, at der ikke var lovhjemmel til at aflive mink udenfor smittezonerne.

Ved det afgørende møde i regeringens koordinationsudvalg (K-udvalg, red.) deltog justitsminister Nick Hækkerup ikke på grund af coronavirus. I stedet var det op til departementchef Johan Legarth at fremlægge sagen og ministeriets holdning til den. Legarth var dagens andet vidne i Minkkommissionen, dog uden at blive afhørt omkring giftnotatet.

Han blev dog presset af udspørger Jakob Lund Poulsens spørgsmål om hvilket samarbejde, der var, eller rettere ikke var mellem Justitsministeriet og Fødevareministeriet op til det afgørende K-møde.

- Det ville være lidt besynderligt

Men ansvaret for at finde den nøvendige lovhjemmel til at aflive alle mink i Danmark kunne kun være op til Fødevareministeriet, slog Legarth fast.

- Det er min opfattelse, at det skulle de ressortmyndigheder, som nu har ansvaret for de forskellige tiltag på området. Det er så Miljø– og Fødevareministeriet her, sagde Johan Legarth, da han for tredje gang siden oktober sidste år havde taget plads i vidneskranken.

Legarth erklærede sig enig i, at det var ham, der først tog ordet på det afgørende K-møde, hvilket fremgik af de håndskrevne notater, som sundhedsminister Magnus Heunicke tidligere har indleveret til Minkkommissionen.

Men det var ikke alt, han var enig i i forhold til notaterne, hvor han blev citeret for bemærkningen »Mink slås ned« som en form for konklusion. Det kunne Legarth ikke genkende, sagde han.

- Nej, det kan jeg ikke. Jeg tror umiddelbart, at det svarer til opbygningen af coveret. Når han skriver »mink slås ned«, er det hans beskrivelse af, hvad der sker lige nu, sagde Legarth og fortsatte:

- Det ville være lidt besynderligt, at når man sidder med som embedsmand og uden sin minister, at man så starter med et bud på en konklusion, sagde han.

Bertelsen skød igen 

Fredagens sidste vidne hos Minkkommissionen var formentlig også det mest imødesete. Departementschef i Statsministeriet, Barbara Bertelsen, ankom til Byretten på Frederiksberg i selskab af politieskorte. Da hun satte sig i vidneskranken, var det med kritik af Fødevareministeriet omkring manglen på lovhjemmel.

- Man kan se i materialet, at der siden september har været en notorisk erkendt viden om mangel på hjemmel samtidig med, at det her scenarie var en risiko. Derfor ville man have sparet mange for meget, hvis man rent faktisk havde haft det tredje scenarie. Så havde man været beredt, da det skete, sagde Barbara Bertelsen.

Bertelsen, der også denne fredag fremstod særdeles velforberedt som ved hendes første afhøring, var overrasket over, at sundhedsminister Magnus Heunicke havde haft tid til at tage notater under K-mødet den 3. november, men at hun genkendte flere elementer i grove træk.

Udspørger Jakob Lund Poulsen spurgte også Bertelsen ind til hendes SMS’er om, at daværende direktør i Statens Serum Institut (SSI), Kåre Mølbak, skulle have været »en fej kujon«, og at han var ved at kaste grus i regeringens maskineri under pressemødet den 4. november, hvor aflivningen af mink blev annonceret.

Men det var udtryk for et følelsmæssigt udbrud, lød det fra Bertelsen.

Flere afhøringer

- Der sker jo det undervejs, at han pludselig siger, at SSI ikke har advokeret for en aflivning af alle mink. Man får dagen før klart at vide, at der ikke er andet at gøre. Og så siger han det. Jeg tror ikke, han mente det på den måde. Og det var i det lys, det skal ses, sagde Barbara Bertelsen.

Fredagens øvrige afhøringer i Minkkommissionen trak ud, og derfor nåede afhøringen af Bertelsen ikke at blive afsluttet inden redaktionens afslutning.

Næste fredag er der planlagt tre yderligere afhøringer, og det er de sidste i denne ombæring. Her skal tre embedsmænd fra Fødevareministeriet atter afhøres. Det gældr departementschef Henrik Studsgaard, afdelingsleder Tejs Binderup samt Paolo Drostby.

Minksagen