Seges Innovation arbejder sammen med Aarhus Universitet og Københavns Universitet på at udvikle en platform, der kan dokumentere effekten af biodiversitetsindsatser.
En ny rapport fra Seges Innovation, Københavns Universitet og Aarhus Universitet forsøger at vise vejen til at opgøre biodiversitetsindsatser.
Hidtil har der nemlig manglet både en metode og et validt værktøj til at måle effekten af disse.
- Overvejer man ikke grundigt, hvordan man bør opgøre biodiversitetsindsatser, løber man risikoen for, at der skabes nogle uhensigtsmæssige incitamentsstrukturer. For eksempel risikerer man at lave et system, der belønner at starte fra et lavt udgangspunkt, hvor man groft sagt kan score flest biodiversitetspoint på at fjerne al natur på et område og dernæst opbygge den på ny helt fra bunden, siger Frederik Forsberg, Projektleder og seniorkonsulent, Seges Innovation i en pressemeddelelse.
- For at undgå dette har vi i Landmark undersøgt, hvordan man bedst muligt bevarer og baner vej for biodiversitet, forklarer han.
Første skridt
I rapporten præsenteres de vigtigste resultater og anbefalinger fra forskningsprojektet Landmark, som netop berører, hvordan arbejdet med en platform baseret på den Dansk Naturindikator kan foregå.
Nu skal den viden ud og bruges i en demonstrationsplatform, der er under udvikling. Den er første skridt på vejen mod et biodiversitetsværktøj til rådgivere, landmænd, lodsejere og myndigheder.
I rapporten beskrives det, hvordan der kan opbygges en platform til opgørelse af biodiversitetsindsatser på lokal skala.
Dansk Naturindikator er en model fra DCE ved Aarhus Universitet, hvor det er muligt at beregne en formodet effekt af forskellige initiativer indenfor naturbeskyttelse og naturgenopretning.
Landmark-projektet er et første skridt mod udviklingen af et værktøj til opgørelse af biodiversitetsindsatser og dermed en mere bæredygtig arealforvaltning, lyder det fra Seges Innovation.
Der peges i den politiske Aftale om et Grønt Danmark netop på landmanden som fremtidens arealforvalter, og det betyder at der også fremover vil være behov for effektive og brugbare værktøjer, der kan benyttes til at dokumentere indsatser og planlægge den fremtidige forvaltning – ikke blot hvad angår biodiversitetsbevarelse, men også næringsstoftilbageholdelse i landskabet og lagring af klimagasser.
Metoden, der er beskrevet i Landmark, giver et solidt fagligt fundament for udmøntningen af Danmarks kommende biodiversitetslov samt af Den Nationale Genopretningsplan, som Danmark skal have klar senest i 2026 på baggrund af EU-krav.
Landmark-projektet
-
Landmark-projektet har taget en ny tilgang til opgørelse af biodiversitetsindsatser ved at anvende en rumlig model, der baserer sine beregninger på dataudtræk fra kortlag. Det er ifølge Seges Innovation vigtigt, fordi det betyder noget om indsatser overlapper med, eller foregår i nærheden af eksisterende kendte biodiversitetsværdier. Det har betydning, da det har vist sig at der igennem en rumlig platform relativt nemt kan bidrages med information om typer af indsatser og deres udbredelse.
-
En central pointe i rapporten er, at biodiversitetsopgørelser bør tage udgangspunkt i målsætninger snarere end en generel forventning om, at alle arealer bidrager lige meget. Det betyder, at de mest egnede arealer til biodiversitetstiltag bør prioriteres, mens områder med høj samfundsøkonomisk værdi til andre formål ikke nødvendigvis bør inddrages.
-
Derudover belyser rapporten de økonomiske udfordringer for biodiversitet. Når man beregner omkostningerne for at forbedre biodiversitetsscoren i Dansk Naturindikator, bliver det tydeligt, at de mest effektive indsatser ikke nødvendigvis tildeles den største økonomiske værdi.
-
Landmark-projektet var et treårigt initiativ, støttet af Promilleafgiftsfonden for Landbrug, der blev afsluttet i 2024.