Af Thorsten Pedersen, miljøkonsulent ved Landbo Limfjord

For at skabe bedre vilkår for blandt andet agerhønsenes kyllinger, bør man kigge på deres føde, nemlig insekterne. Gør du nok for insekterne? Og hvad har de egentlig brug for?

Det er en kompleks sag. Insekterne dækker nemlig lige så bredt som hvis man vil sammenligne padder, pattedyr og fugle. Det kan man ikke rigtigt, og derfor er det, som vi skal lave organiseret rod. Organiseret rod, så der er så mange forskellige elementer som muligt på terrænet. Elementer kan være gamle træer, lave buske, arealer med græs, søer og så videre. Jo flere forskellige ting der er, jo bedre er det.

Basale elementer for insekter

For at holde det lidt overskueligt, så kan vi sætte nogle indsatser i gang som har høj værdi for en større klynge af insekter.

Der er en række hovedkriterier, som er basale elementer for en lang række insekter.

Det gælder »alder på elementer«, »overvintringssteder«, »føde« og »varmt klima«.

Alder på elementer

Ser man på alderen på elementerne, har et gammelt hvidtjørnshegn langt større værdi end et nyplantet 5-rækket læhegn. Et større areal med gammelt græs har større værdi end en nyslået græsstribe.

Generelt kan vi ikke skabe det samme som naturen kan med tid, og derfor skal vi værne om de elementer der har præget arealer i en årrække.

Det handler faktisk om ikke at gøre noget, men at se værdien i en stor sammenhængende cyklus hvor alt bidrager med noget. Tager vi et element ud fra naturen, så forarmer vi den.

Overvintringssteder

Langt græs og gerne i tuer er noget af det som insekterne i det åbne land trives utrolig godt med, som overvintringssted. Det lange græs isolerer mod frost og tilbyder beskyttelse mod vejr og vind. Når græsset begynder at danne tuer, så bliver der en skygge og en solside. Dette giver insekterne mulighed for at finde netop det klima de trives i.

I skov og læhegn udgør større døde træer et godt klima. Her kan insekter finde bo under barken og det træ der er i forrådnelse. Det giver sig selv, at tynde grene ikke tilbyder dette men, at man generelt skal op i minimum 8-10 centimeter i diameter eller derover førend det giver beskyttelse og læ. Så derfor er det vigtigt, at man ikke sanker eller flishugger alt træet. Går et træ ud, så lad være med at fælde det. Det har langt højere værdi som det er i naturen end i brændeovnen. Dette sparer også arbejdstid.

Når bigballerne rådner eller snorene er sprunget i marken, så skub dem ud i læhegnet og fjern de resterende snore. Bigballerne bliver omdannet til store insekthoteller til glæde for eksempelvis flere slags hummelbier. Når man samler sten om foråret, så læg dem i en bunke i kanten af marken.

Føde

Mange insekter trives på pollen, råd og lort og derfor er det vigtigt at det er repræsenteret på din jord året rundt, så der er føde til insekterne.

Plant gerne tidligt-blomstrende træer som hvidtjørn, slåen, kirsebær eller mirabel, og lad dødt træ rådne i læhegn og skov og ikke mindst hav græssende dyr, gerne meget ekstensivt, så blomster får lov at blomstre uden at blive bidt ned.

Varmt klima

Hvis græsset står for tæt, så bliver klimaet koldt i bunden af græsset. Derfor er tuedannelse vigtigt. Sydvendte pletter af blottet jord, specielt på sandede arealer giver rigtig gode levevilkår og derfor kan man med fordel fræse eller skrabe arealer fri for vegetation. Skove hvor skovbunden er i skygge dagen lang er også kolde. Her kan man tynde ud ved at veteranisere (dræbe) træet. Dette kan gøres ved at ødelægge barken i en ring hele vejen rundt om træet, så man afbryder safttransporten i barken. Dette er let arbejde og vil på kort tid både give dødt træ og lys til skovbunden. Ringens bredde skal helst være minimum 3-5 centimeter.

Bunker af jord eller rødder fra træer er også eksempler på fantastiske levesteder

Så kodeordet er: Lad ting være hvis det har alder. Skab kun nyt hvis det helt mangler.

Mange af de aldrende elementer kan efterfølgende boostes med blomster-, barjords-striber og kortslåede spor.

Natur