Den tavse svane

En flok store hvide fugle flyver majestætisk gennem tågen over markerne. Fuglene er tavse, så der høres kun en susen fra de lange, brede vinger. Det er bare noget særligt, når en flok knopsvaner flyver forbi og en oplevelse, som altid får mig til at stoppe op.

Med den karakteristiske sorte knop over det orange næb, kridhvide fjerdragt og enorme størrelse, er knopsvanen let at kende. Den eneste forvekslingsmulighed er sangsvanen, men den støjer gerne, og har gult næb uden knop. Knopsvanen vejer 10 til 12 kg, er cirka 1,5 meter lang og har et vingefang på op til 238 centimeter.

Knopsvanen er tavs og hedder på engelsk »mute swan« – den stumme svane, da de andre svanearter alle larmer. Den kan dog hvæse ganske faretruende. Især hvis man tilfældigvis kommer for tæt på dens mage og unger.

Den store fugl er vegetar. Føden består mest af vandplanter, som den finder på lavt vand, men også græs, korn og andet grønt er på menuen.

At en knopsvane skulle kunne brække en arm på et menneske, er en myte. Selv om arten er meget stor og skræmmende ved nærkontakt, så er den ikke så drabelig, som vi er blevet fortalt. Det værste i svanens arsenal er et dask med de store vinger og et nap fra det harmløse næb.

I 1920’erne var der, som følge af jagt, kun tre-fire par tilbage i hele landet. En fredning fik dog bestanden til at gå kraftigt frem. Så kraftigt, at der i dag yngler over 3.000 par i Danmark.

Da Poul Thomsen, der var vært på det populære tv-show »Dus med Dyrene«, i 1984 bad danskerne om at vælge en ny nationalfugl, var svaret klart; sanglærken måtte vige for den smukke knopsvane. Afstemningen var ret klar, og mere end 233.000 danskere sendte et brev med deres stemme.

Lige nu ses både danske og nordlige knopsvaner, især i søer og ved vores mange fjorde.

Læs også