Der er ingen grund til ikke at gentage en kæmpe succes. Derfor står Planteavlsafdelingen i Djursland Landboforening endnu engang for etableringen af dine blomsterstriber. Det eneste, du skal gøre, er at pløje eller harve jorden til striberne, som skal være tre meter brede.

Der er i år to blandinger at vælge imellem. Den etårige konventionelle blanding, som igen i år er tilsat dværgsolsikke, og så er der som noget nyt en flerårig økologisk blanding. Her skal du dog kun forvente den farverige blomstring i det første år. På andet år vil striben primært være rig på kløver.

Hvis striben ligger ud til en vej, og hvis du ønsker det, sætter landboforeningen et skilt i din blomsterstribe med teksten: »Ta’ endelig en buket med hjem. Hilsen din lokale landmand«, og herudover bliver der lagt et oversigtskort på hjemmesiden, hvor lokaliteterne for blomsterstriberne vil fremgå.

Natur