Venstremanden Asger Christensen langer ud efter de ansvarlige for rewilding-projektet i Nationalpark Mols Bjerge, efter at flere sexgale tyre angiveligt skulle have overfaldet en ko, der ikke kunne slippe væk.
- Nu er den gal på Molslaboratoriet igen. Det er helt vildt.
Venstres europaparlamentariker Asger Christensen, er tavs i nogle sekunder, inden han suger luft ind og fortsætter:
- Det, der sker nu, er fuldstændig vanvittigt. Der går åbenbart ungtyre sammen med køer på arealet, og en af køerne har kalv. Man kan blandt andet se på Facebooksiden Operation Øxenholt, hvad der er sket.