En erfagruppe med fokus på natur og vildtpleje skal gøre en gruppe landmænd klogere på hvilke muligheder de har og hvordan det vil påvirke deres ejendom med mere natur. Samtidig bliver de bedre rustet til at kunne imødekomme fremtidige krav om endnu mere natur.
Erfagruppen hedder »Natur og vildtpleje-erfagruppe«, er ny og med 12 deltagere.
Gruppen er startet af Landbo Limfjord og skal gennem seks mødegange hen over året blive klogere på at optimere jagten og naturområderne gennem indspark udefra og sparring med hinanden.
- Vi ved, at der kommer krav om mere natur, så derfor er det her starten til at få uddannet landmænd til at lave mere natur, fortæller Thorsten Dahl Pedersen, som er ansat som miljøkonsulent ved Landbo Limfjord blandt andet med henblik på, at rådgivningsvirksomheden gerne vil have endnu mere fokus på naturtiltag.
Noget at tænke over
Der var ingen dresscode på invitationen til dagens erfamøde hos Klitgaard Agro i Østvendsyssel. Alligevel dominerede langskaftede gummistøvler, kraftige grønbrune bukser og oilskinsjakker billedet. En enkelt kikkert var solidt placeret rundt om halsen og så afsted gennem vandpytter og pløre.
Dagens indspark blev ikke bare et lille prik til hver af de sindige nordjyder, men et decideret lods i bagdelen, venlig ment af Michael Klitgaard, indehaver af Klitgaard Agro. Han fik rystet godt og grundigt i oilskinsjakkerne og givet de langskaftede gummistøvler noget af tænke over.
Klitgaard Agro ved Hals driver 2.000 hektar konventionel jord og begyndte for 12-15 år siden at lave forskellige naturtiltag, blandt andet til gavn for jagten på stedet. For Michael Klitgaard er det særdeles vigtigt at have økonomien med og gøre tiltag, som ikke bare giver mere natur, men gør arbejdet i marken lettere.
Jorden skal ikke længere dyrkes til kant
Inden de langskaftede gummistøvler gik i marken, fortalte deltagerne en efter en, hvad deres formål er, med at være med i gruppen.
Flere lagde vægt på, at de gerne vil kunne lave flere naturtiltag på deres ejendom uden at det vil gå ud over økonomien og så er der et fælles ønske om et større og mere rigt dyreliv på ens arealer, både for en bedre jagt, men måske i endnu højere grad for at øge herlighedsværdien på ejendommen.
- Tidligere har det været sådan, at man skulle dyrke jorden helt til kant for at kunne opretholde økonomien, hvilket ikke har givet meget plads til naturen, men sådan er det ikke mere og det kræver en anderledes tankegang, at man kan tage stykker ud af driften og opretholde økonomi samtidig med at det giver mere natur, forklarede Thorsten Dahl Pedersen.
Undgå overlap
Der var korslagte arme og meget bestemte blikke rettet mod Michael Klitgaard, da han startede med at forklare, hvordan man helt praktisk gør på ejendommen.
- Jeg har et helt konkret eksempel. Jeg havde engang en mark på 20 hektar, men jeg såede 22 hektar på grund af overlap. I dag er marken på 19 hektar og jeg sår 19 hektar, fordi der ingen overlap er. Det har givet en bedre økonomi, mere natur og samtidig gjort det nemmere for mig at dyrke marken, fortalte Michael om et af dagens helt store temaer, overlap.
- Er vi enige om, at maskinomkostningerne er fuldstændig den samme, selvom I på et træk kun har to dyser tændt på sprøjten? spurgte Michael, som fik anerkendende nik fra gruppen.
Han opfordrede deltagerne til at gå hjem og få fjernet de overlap, blandt andet ved at lave en vildtstribe.
- I tjener præcis det samme, for I undgår overlap, og samtidig reducerer i maskinomkostningerne, lød det.
Optimering af markerne
Et var snak, noget andet er reelle tal og her fremviste Michael Klitgaard et regneark, som ved hjælp af indtastninger af omkostninger til harvning/pløjning, såning, planteværn og så videre, kan regne ud hvor 0-punktet er ved for eksempel at etablere en vildtstribe.
Gruppen kom med deres bud på udgifterne til at få dyrket stykket og fandt frem til, at man i dette tilfælde kunne etablere en otte meter bred vildtstribe, uden at det ville koste så meget som en krone og samtidig få en mere reel mark at køre på.
- Mit jagt-hjerte vil helst lave 12-15 meter brede vildtstriber, men så forsvinder økonomien i det, sagde Michael.
Michael Klitgaard slog også et slag for at få taget kilerne ud af det dyrkede areal.
- De kerner I høster, kan ikke betale for den kile i laver, lød det med en opfordring om, at kilerne absolut er et nemt sted at starte for at få mere natur på sin ejendom.
- Nogle steder sparer I måske ikke meget, men I undgår at ligge og vende og dreje og sparer igen maskinomkostninger, sagde Michael Klitgaard, med et konkret eksempel fra ham selv om væsentligt lavere omkostninger til maskinstationen, netop fordi det er reelle marker uden kiler og overlap.
Direkte såning med CTF
Hos Klitgaard Agro har man tidligere praktiseret reduceret jordbehandling. I dag kører man efter CTF, som er faste kørespor og sår direkte.
- Vi kører i de samme spor hvert eneste år i et 10 – 30 meters system. Det betyder, at mejetærskeren og kornvognen kører i et 10 meters system og planteværn og gylle kører i et 30 meters system, sagde Michael
- Faste kørespor vil i teorien give 8-35 procent mere udbytte og bare 5 procent mere udbytte vil kunne betale et komplet GPS-sæt hjem på et år, fortalte Michael Klitgaard.
Den direkte såning, uden så meget som en harvning gør, at det er regnormene i jorden som udfører en kæmpe del af arbejdet i marken.
- Samtidig vil vi jo gerne have planter, som står klar, så snart en afgrøde er høstet, for planterne optager kulstof via fotosyntesen og når kulstofindholdet i jorden stiger, skal vi bruge mindre vand og næring for at kunne dyrke det samme, forklarede Michael.
En af erfagruppens medlemmer fortalte, at han havde prøvet et år med direkte såning på hans lerjord uden succes.
- Ja, for det tager tid og man skal hjælpe jorden på vej. Tænk på, at vi også kørte med reduceret jordbehandling 15-16 år, inden vi gik over til direkte såning.
Overbeviste
På en rundtur i marken så erfagruppen blandt andet en mark, som ikke var blevet rørt af en harve siden 2013. Et spadestik nede viste en af de store årsager til succesen med direkte såning hos Klitgaard, nemlig regnorme i hobevis.
Det fik deltagerne til stikke hånden ned for at mærke jorden mellem fingrene, til blikke som sagde – Det var lige godt pokkers.
- Der er slet ingen tvivl om, at det Michael gør, det virker, at det så samtidig rent økonomisk også er en gevinst, er jo et argument alle kan tage at føle på. Og oven i det har det givet naturen et løft, fortalte miljøkonsulent Thorsten Dahl Pedersen, som allerede på vej hjem til Skive med en imponeret erfagruppe fik kommentaren:
- Det får du svært ved at toppe næste gang vi mødes.
Mens en anden allerede morgenen efter skrev til Thorsten, at han var blevet meget inspireret hos Klitgaard Agro og ville i gang med at kigge på at udnytte maskinerne optimalt uden overlap.
De næste erfagruppemøder i gruppen sætter blandt andet fokus på skovrejsning, plant for vildt og vådområder.