Minivådområdernes første skridt er taget og de næste er på vej

Af: Oplandskonsulent Anders Lehnhardt, landbo Limfjord

 

Her i august står vi midt imellem første og anden runde af minivådområdeordningen. Første runde af ansøgninger er ved at blive færdigbehandlet hos Landbrugsstyrelsen, eller afgørelserne er netop blevet meddelt.
Ansøgere, oplandskonsulenter og entreprenører er ved at forberede sig på at sætte de første projekter i gang. Samtidig kigger vi frem mod næste runde, hvor der kommer en ny bekendtgørelse, med lidt ændrede vilkår. Derfor er vi oplandskonsulenter allerede nu i gang med at gennemgå tidligere henvendelser og tager imod nye, for at se, hvilke muligheder der er til næste ansøgningsrunde i starten af 2019.

 

Den ændrede bekendtgørelse har været i høring, men er endnu ikke endelig godkendt. De vigtigste ændringer, der er lagt op til, er:

• Mulighed for forskudsudbetaling på 50 procent af tilskuddet.
• Standardomkostninger på projekter, det vil sige at tilskuddets størrelse udregnes efter projektets størrelse og ikke efter konkrete tilbud.
• Mulighed for at etablere minivådområder med filtermatrice.
• Ændring af udpegningskortet, så der åbnes for flere placeringer.

 

Som nævnt ovenfor vil det som noget nyt blive muligt at etablere minivådområder med en filtermatrice. Her erstattes de åbne bassiner med en matrice af træflis.

I denne type anlæg er effekten omkring dobbelt så stor som ved de åbne minivådområder, og der skal kun benyttes et areal på 0,2-0,25 procent af drænoplandet (de åbne minivådområder kræver 1-1,5 procent). Modsat får man så ikke et stort vandspejl at se på, men udelukkende et miljøtiltag.

 

At der ikke skal indhentes tilbud, smidiggør processen inden ansøgning om tilskud, men der skal stadig laves et godt forarbejde, da der jo så vidt muligt kun skal søges på projekter, der kan blive udført.

Første års erfaringer har vist, at en del projekter ikke har kunnet udføres inden for det fastsatte tilskudsbeløb. I mange tilfælde har prisen for flytningen af jord været det afgørende for, om projektet kunne gå igennem, så derfor er denne faktor lige så vigtig som kendskabet til drænoplandets størrelse.
 

Minivådområdet placeres ved et dræn, der dræner mindst 20 hektar. Dette drænopland skal ligge inden for positivområderne på Landbrugsstyrelsens udpegningskort, der viser, hvor der kan søges tilskud.

Kortet er sammensat blandt andet ud fra oplysninger om jordbundsforhold og forventet effekt.  Derudover er det allerede her en god idé at vurdere, hvordan et minivådområde kan placeres i forhold til drænene.  Hvor kan minivådområdet placeres, og hvor dybt ligger drænene på denne placering?
Nogle steder vil det være relevant at anvende en pumpe, da man hermed også kan forbedre dræningen i oplandet. Man skal dog huske, at dette medfører en løbende udgift til drift og vedligehold. Hvor der ikke skal etableres pumpe, skal man tænke på, at vandoverfladen på minivådområdet ikke kan ligge højere end drænindløbet. Derudover skal bassinet i de dybe dele, være mindst én meter dybt. Man kan derfor let komme til at skulle grave 2-2,5 meter ned, hvis terrænet ikke tilbyder en passende lavning, bassinerne kan placeres i, eller hvis man ikke har muligheden for at mindske faldet på drænet opstrøms minivådområdet, så man kan få vandspejlet tættere på jordoverfladen.