Erik Fog fylder 70

Erik Fog, chefkonsulent hos Innovationscenter for Økologisk Landbrug, fylder 70 år – og har nu været med på den økologiske rejse i mere end 40 år.

- Jeg har været med til meget spændende gennem tiden for et mere bæredygtigt landbrug med økologi som løftestang. Det er en stor tilfredsstillelse, at min lidt flyvske ide om, at vi med økologien kunne ændre landbruget i en miljøvenlig retning, nu er blevet anerkendte målsætninger i store dele af landbruget, siger han.

Erik Fog var med til at starte Den Økologiske Landbrugsskole, hvor han underviste i fire år.

I 1987 fik han job som landskonsulent for økologisk landbrug i Danske Husmandsforeninger, hvor han var med til at udvikle rådgivning til økologiske landmænd.

Da Danmark i 1987 som det første land i verden fik sin egen lov om økologisk landbrug, kom Erik med i Det Økologiske Jordbrugsråd, der var et rådgivende organ for ministeriet.

Erik var således med, da Ø-mærket skulle udvikles og markedsføres ved lanceringen i 1989.

Læs også