Miljøstyrelsen får ny direktør
Miljøstyrelsen får ny direktør i form af 50-årige Jakob Møller Nielsen, der har været med til at skrive Trepartsloven.

Jakob Møller Nielsen bliver ny direktør i Miljøstyrelsen. Arkivfoto: Henning K. Andersen
Miljøstyrelsen får ny direktør den 1. november 2025. Det bliver den 50-årige Jakob Møller Nielsen, der i dag er afdelingschef i Ministeriet for Grøn Trepart. Han afløser Lars Hindkjær, som går på pension efter 16 år i spidsen for styrelsen.
har bred erfaring inden for miljøpolitik. Han har været kontorchef i Naturstyrelsen, vicedirektør i Københavns Kommune og afdelingschef i Miljøministeriet med ansvar for bl.a. drikkevand, klimatilpasning, affald og miljøvurderinger.
Han stod desuden i spidsen for myndighedernes indsats ved jordskredet i Randers og var en af hovedkræfterne bag den grønne trepart.
Rosende ord fra Heunicke
Miljøminister Magnus Heunicke (S) fremhæver hans rolle i arbejdet med den grønne trepart:
- Jakob Møller Nielsen er en dygtig embedsmand med tung erfaring. Han var central i at omsætte regeringens miljøplaner til en historisk aftale. Han er den rette til at stå i spidsen for Miljøstyrelsen, lyder det fra ministeren.
Den kommende direktør lægger vægt på dialog og faglighed:
- Jeg vil styrke Miljøstyrelsens position som et moderne fagligt fyrtårn. Det kræver en stærk servicekultur og løsninger, der bygger på helhed og faglighed – i tæt samspil med departementet og omverdenen, siger Jakob Møller Nielsen.
Jakob Møller Nielsen afløser den hidtidige direktør Lars Hindkjær, der har valgt at gå på pension efter 16 år som direktør i Miljøstyrelsen.