Preben Uhd kan nu fejre 25 års-jubilæum hos Dansk Maskincenter A/S.
- Rigtig mange ved, hvem Preben er, og hvad Preben kan, fortæller Ivan Fischer, som er daglig leder hos Dansk Maskincenter A/S i Toftlund.
- Preben er en meget dygtig montør og har oparbejdet en enorm ekspertise indenfor reparation af kartoffelmaskiner i løbet af sine 25 år som montør. Han er tilmed meget vellidt både hos kollegaerne og kunderne, som respekterer ham for både sit væsen og faglige dygtighed, fortsætter Ivan Fischer.
Preben Uhd startede hos daværende Toftlund Maskinforretning i 1994, hvor traktormærket var Deutz Fahr. Siden har Preben slået sine folder hos KHD i Vejen, hvor han var udlånt til i en periode. Derefter blev det primært kartoffelmaskiner, både Reekie, Netaco, AVR og Grimme.
Preben fulgte med, da Toftlund Maskinforretning blev overtaget af TBS, og igen da TBS blev overtaget af Dansk Maskincenter A/S, fortæller Ivan Fischer.
Preben Uhd fejrer sit 25-års jubilæum med en reception i forretningen i Toftlund den 25. oktober.