På den netop overståede generalforsamling i Landboforeningen Midtjylland er mælkeproducenterne Solvej Forum fra Nr. Rind, Skals og Bjarne Moustsen, Viborg blevet valgt ind i bestyrelsen.
De to erstatter underviser Ulla Rasmussen, Viborg og planteavler Hans De Neergaard, Vindum, der begge udtræder efter en årrække på posterne.
Deltidslandbrugets repræsentant
Bestyrelsesmedlem Klaus H. Høeg, Landboforeningen Midtjylland er blevet valgt som bestyrelsens særlig repræsentant for deltidslandbruget.
Klaus H. Høeg driver selv et deltidslandbrug ved Løgstrup og har tidligere siddet i primærbestyrelsen for Landbrug & Fødevarer, som repræsentant for deltidslandmændene, der udgør en jævnt voksende gruppe af landbrugserhvervet.
I Landboforeningen Midtjylland vil Klaus Høegs fokus være på de særlige forhold, som berører deltidslandmænd, for eksempel på skattetekniske og pensionsmæssige områder.
Alle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.
Dagens avis
Nyeste afsnit
6. oktober 2026
10 min · I går
Krav om undersøgelse af grisestop, debat om spildevand, ris på våd tørvejord og de første jordkøb til en ny skov ved Roskilde.