61-årig mand død i arbejdsulykke med stensamler
En 61-årig mand afgik søndag ved døden i en arbejdsulykke nær Haarby på Fyn

Foto: Colourbox
En 61-årig mand er søndag eftermiddag afgået ved døden i en arbejdsulykke på Nellemosevej nær Haarby. Det skriver Fyens.dk.
Det oplyser Milan Holck Nielsen, vagtchef ved Fyns Politi.
- Han er ude med et landbrugsredskab, som er en maskine, der har til formål at køre på marken og samle sten op. I den forbindelse håndtere han desværre maskinen på en måde, som gør, han bliver klemt fast i den og dermed afgår ved døden. Alt tyder på, der er tale om en tragisk arbejdsulykke, siger vagtchefen til Fyens.dk.
Ordensmagten fik anmeldelsen om situationen klokken 16.19, hvorefter man sammen med redningsmandskab hastede afsted. Desværre stod mandens liv ikke til at redde. Arbejdstilsynet er blevet underrettet og skal foretage en nærmere undersøgelse af, hvordan ulykken kunne finde sted.
De pårørende er underrettet.