Præsenterer ny vision for landbruget

Med rapporten »Fra foder til føde« præsenterer et nyt, grønt samarbejde en vision for dansk landbrug og fødevareproduktion. Her ses et skærmbillede af rapporten.
Med rapporten »Fra foder til føde« præsenterer et nyt, grønt samarbejde en vision for dansk landbrug og fødevareproduktion, der ifølge samarbejdspartnerne fuldstændig mangler i sektorens egen klimaplan.
Bag den nye visionsrapport står Rådet for Grøn Omstilling, Danmarks Naturfredningsforening, Greenpeace, Dyrenes Beskyttelse, Plantebranchen og Dansk Vegetarisk Forening.
Skuffelse over reduktionsplanen fra Klimapartnerskabet for Fødevare- og Landbrugssektoren fik de seks organisationer til at sætte sig om samme bord. Resultatet er den nye rapport med 18 konkrete inspirationsforslag til, hvordan vækst i landbruget ifølge dem kan forenes med de nationale klimamål og hensynet til naturen.
Nysgerrige kan læse rapporten med de 18 forslag på Rådet for Grøn Omstillings hjemmeside.