Nyheder til fjerkræproducenterne
KJ Klimateknik udstiller en lang række produkter, herunder en helt ny fjerkræcomputer med intuitiv touchskærm, som det vil være muligt at få demonstreret.

Med KJ Klimatekniks mobile koncept Odin har landmanden mulighed for selv at klimastyre, regulere og overvåge sine stalde i én samlet, integreret løsning.
På KJ Klimatekniks store stand er der mulighed for både at se, røre og ikke mindst få demonstreret en række nyheder.
- Vi tror på den direkte dialog med kunderne og glæder os til at vise grejet frem, siger direktør Allan Pedersen, og tilføjer:
- Brugervenlighed og overblik er i fokus KJ Klmatekniks helt nye klimastyring. Det digitale og mobile koncept er banebrydende, fordi det tager overblik til helt nye dimensioner, når det kommer til klima og ventilation i svinestalden.
Med det mobile koncept Odin har landmanden mulighed for selv at klimastyre, regulere og overvåge sine stalde i én samlet, integreret løsning.
- Vi er gået all in med denne løsning. Der er ingen betjeningspaneler ude i stalden overhovedet, i stedet foregår alt mobilt, så landmanden har mulighed for at fjernbetjene klimastyringen på alle sine bedrifter via sin smartphone eller PC, siger Allan Pedersen.
Tunet udsugning
Klimateknik lancerer også en tagudsugning med en kapacitet på hele 27.100 m3/h. Det er en kapacitetsforøgelse på ikke mindre end 35 procent. Udsugningen, med en indvendig diameter på 820 mm, er udstyret med en kraftig, men energivenlig EC-ventilator model Optivent.
Mindre svineri og bedre luft
Svineri i lejet er en udfordring, som mange svineproducenter kender til. KJ Klimateknik har med Direct Air udviklet en løsning, der kan reducere eller fjerne problemet.
Direct Air består af en specialdesignet loftsventil, der monteres direkte over grisenes lejeområde. Ventilens åbningsgrad styres trinløst via Dr. Gemini Graph, der i øvrigt styrer klimaet i hele stalden.
En feature, som fungerer rigtig godt i kombination med Direct Air, er automatisk huleopluk til toklimastalden over tid. Hidtil har det krævet en ekstra styring. Som noget nyt er Dr. Gemini Graph samtidig blevet udstyret med en pulse-funktion, så alle staldens hulelåg kan åbnes med ét enkelt tryk.
mip