Udfordringer med gødning: Økologer kan lave deres eget kompost

Landbrugsstyrelsen er på vej med en ny regel for økologer, som betyder, at man fra nytår ikke bare kan tildele sine økologiske marker konventionel gylle som tidligere.

Samtidig har øko-branchen fra 1. august i år lagt op til, at man som økolog skal reducere mængden af konventionel gylle ned til 43 kg N pr. hektar.

Det, og et større fokus på klima og bæredygtighed, gør, at økologerne skal til at tænke i andre baner, når det drejer sig om gødning.

- Der er flere, der ringer og siger, at de gerne vil noget andet end at bruge konventionel gylle. Generelt er fokus ved at ændre sig, og landmændene tænker mere over at gøre noget godt i jorden til næste generation end tidligere. Økologerne vil gerne begynde at fodre jorden mere rigtigt, så de får en bedre mikrobiologi i jorden, forklarer Randi Wiborg Hansen, som er økologikonsulent ved Agri Nord. Hun står i spidsen for anden udviklingsdag ved Agri Nord for økologer den 7. december. Denne gang med fokus på gødning.

Fra pil til kompost

Derfor er LandbrugNord denne formiddag på besøg ved Ny Vraa Bioenergy nær Tylstrup, Nord for Aalborg.

Et sted hvor man i sin tid startede som kartoffelavlere, men i dag har lagt alt sit fokus på pil og lige nu er i gang med andet kapital i et kompost-eventyr. Kompost, som kan fodre svampe og mikroorganismer, og give en mere humusrig jord.

For syv år siden tog et besøg af Martin Beck, agronom og rådgiver i økologisk- og biodynamisk planteavl en uventet drejning for de to brødre og indehavere af Ny Vraa Bioenergy, Anders og Henrik Bach.

- Martin sad her i lokalet og fortalte om en tysker, som var gået i gang nede på nogle tidligere statsbrug, hvor han smed noget kompost på jorden og kunne dokumentere øget vækst, mindre sygdom og så videre, forklarer Henrik Bach.

Tyskeren var inspireret af Sydamerika, hvor indianerne blev skubbet væk fra den jord, de dyrkede, og ud til de golde flodbredder.

- Man undrede sig over, hvorfor de indianere, så hurtigt kunne få gang i organisk vækst, køkkenhaver og træer. Og det var fordi, at de vidste noget om kompost og kompostering.

- Så snart Martin var kørt, drønede vi ned og høstede. Og nu sidder vi her syv år senere, griner Henrik Bach.

Brødrene så en mulighed for deres virksomhed i ikke og alene at bruge deres pileflis til at brænde af på et varmeværk, men lave et produkt som folk selv kan bruge.

Tester kompostens evner

Anders og Henrik ville skabe deres egen gødningsmotor ud af kompost. De første fire år kørte det lidt i periferien, men så kom brødrene med i et projekt på Aarhus Universitet, som gik ud på at finde alternativer til spagnum, da det at dræne og grave tørv ikke og alene udleder tusindvis af års opmagasinerede kulstof i jorden som CO2, men også forhindrer højmoser i at opsamle CO2.

- Vi har prøvet alverdens komposteringsmetoder og materialer af og gjort en masse fejl undervejs. Vi har skudt med spredehagl for at nå ind til der, hvor vi er i dag. I dag kan vi dokumentere, at vi med vores produkt i pottegartnerier kan reducere brugen af spagnum mellem 50 og 70 procent, forklarer Anders.

Alle typer kompost, som Ny Vraa har lavet, er blevet testet på Aarhus Universitet på planter.

- Man har kigget på rodudvikling, tykkelse og længde af rødder, sundhed, bladene og så videre. Altså alt er blevet testet, konstaterer Henrik.

Et gartneri aftager næsten alt

Sidste år i juni henvendte et stort gartneri sig til Ny Vraa. De havde brug for et alternativ til spagnum på grund af pres fra deres aftagere. Gartneriet kunne ikke vente til, at Aarhus Universitet blev færdige med de sidste undersøgelser og ville bare gerne teste Anders og Henriks kompost selv, og det fik de lov til.

- I oktober vente de tilbage og sagde, at de havde prøvet alt, men aldrig havde set noget, der kom i nærheden af det her. Så i januar i år lavede vi en aftale om, at de aftager stort set alt, hvad vi kan producere i 2022 og 2023. Vi blev taget med bukserne fuldstændig nede. Vi har aldrig prøvet noget lignende, siger Henrik Bach.

Virksomheden, som har lavet kontrakt med Ny Vraa Bioenergy, potter 900.000 potter om ugen med 235 gram kompost i hver.

Enorm interesse

Anders og Henrik er siden blevet kontaktet af andre firmaer, der også gerne vil lege med.

- Der er en helt enorm interesse for det her lige nu. Aftagerne af for eksempel krydderurter kræver enten ingen spagnum, eller at man spagnumreducerer, siger Henrik Bach, som oplever, at flere lande allerede har sat en stopper for produktionen af spagnum, og at EU er på vej til det i 2030.

- Der er et marked, som er så stort. Selvfølgelig kommer der også andre alternativer til, men vi kan slet ikke følge med. Bare det danske marked, det er vel omkring 200.000 ton kompost, der vil skulle bruges, og vi kan lige nu lave 5.000 ton om året, lyder det.

Pilen skal være økologisk

Hvad der sker fra pilen er høstet to til tre år gammel, hakket i flis og til, det ligger som en næsten sort bunke kompost, holder brødrene for sig selv, men de ser store muligheder i at lave sin egen kompost i landbruget som erstatning for gødning.

- Vi føler, at vi ved så meget om det her nu, at vi godt kan gå ud og rådgive landbruget. Vi skal ud og fodre vores mikroorganismer, vi skal holde liv i jorden, og jeg plejer at sige, at hvis man har 10 hektar pil, kan man fuldgøde sine 100 hektar hvede, siger Anders Bach.

Brødrene er lige nu begrænset af, at deres egne 230 hektar med pil langt fra er nok til den efterspørgsel, de oplever. Derfor er de meget interesserede i at indgå i et samarbejde med landmænd, som har lyst til at dyrke pil. Der er bare et krav. Pilen skal være økologisk.

Lær af et andet koncept

Anders og Henrik mener sagtens, at økologerne kan producere deres egen kompost og måske også finde inspiration i konceptet »Ramial«.

- Der tager man pil, hele grene, alt kan bruges under syv centimeter i diameteren. På det tidspunkt er ligningen moden til at blive nedbrudt af bakterierne i jorden. De bakterier, der nedbryder lignin, danner kulstof, og det kan vi jo rigtig godt lide i jordbruget. I november eller december spreder man et lag pil ud over sin mark, man skal ikke nedmulde det, men lade mikroorganismerne og svampene klare arbejdet. Og til foråret gør man ellers, som man plejer, og er det konventionel, skal man ikke svampesprøjte. Pointen er, at man faktisk ikke behøver at kompostere det her, men blot køre flisen direkte ud på sin mark for at fodre de mikroorganismer, der i forvejen er der og samler det frie kvælstof i luften og giver liv og øger humusprocenten, siger Anders Bach.

Landbruget kan teste det af

Brødrene har nørdet i emnet og kender til koncepter, hvor man bruger pileflis som »vaccination«. Man lægger ganske enkelt pileflis rundt om træer og undgår på den måde, at træerne bliver angrebet af svampesygdomme.

- Nu har man også ført det over på landbrugsjord. Det er simpelthen den salicylsyre, der er i pileflisen, der giver virkningen, siger Anders Bach.

Ny Vraa Bioenergy laver også udtræk af pil, som sælges i 17 lande til kosttilskud og kosmetik. Begge ser fremadrettet også store perspektiver i forhold til biologisk bekæmpelse af for eksempel svampesygdomme i korn.

- Planter kan rigtig mange ting, vi har måske bare glemt det lidt de sidste 50 år. Folk de sidder på deres store maskiner og kommer ikke ned og mærker jorden. Vi har haft rigtig meget fokus på alt det over jorden, men glemt alt det nedenunder, siger Anders Bach, som håber, at landbruget vil begynde at teste pil af som jordforbedrende materiale og gødning.

- Vi føler, at vi ved så meget om det her nu, at vi godt kan gå ud og rådgive landbruget. Vi skal ud og fodre vores mikroorganismer, vi skal holde liv i jorden og jeg plejer at sige, at hvis man har 10 hektar pil, kan man fuldgøde sine 100 hektar hvede.

Anders Bach, Ny Vraa Bioenergy