Det økologiske areal, og antallet af forbrugere, såvel nationalt som internationalt, der vælger økologiske fremfor konventionelle fødevarer, er stigende, lød det blandt andet fra chefkonsulent Lisbeth Frank Hansen, da hun tirsdag aften aflagde beretning ved Økologisk VKST’s årsmøde i Sorø.

Også antallet af økologer til årsmødet var det største i den tid brugergruppen og rådgivningstjenesten har holdt årsmøder: 80 fremmødte.

Økologien vækster i øjeblikket helt vildt, og det går i en skarp kurve opad, blandt andet som følge af at man nu kan få snart sagt alle varer økologisk, slog chefkonsulenten fast.

Eksporten af økologiske produkter er kraftigt stigende. Det er ikke kun i Danmark, at forbrugerne køber mere økologi – det er stort set i hele verden.
 

Klimavenligt og bæredygtigt

Lisbeth Frank Hansen forklarede videre, at også de unge tager økologien til sig – og de motiverer det med hensynet til klimaet og bæredygtighed. Og jo, økologi er klimavenligt og bæredygtigt, og det skal vi have mere fokus på.

- Kritikere af økologi fremhæver, at der er mindre udbytter på de økologiske marker, men der synes jeg, at man skal se på hele systemet omkring økologien og ikke kun se på udbytter på markerne. Man skal også se på transportsystemer og på, hvordan det handles, og først der kan man sige, at det er bæredygtigt, og det tænker jeg, det er. Vi er klart på den rette vej, når vi arbejder med økologi, men vi skal bare gøre noget mere for at få det anskueliggjort, lød det fra Lisbeth Frank Hansen, der også kom ind på seneste vækstsæsons store udfordringer.
 

Der kom vand, men …

I beretningen kom Lisbeth Frank Hansen også ind på seneste vækstsæson, og konstaterede, at det var en af de tørre og – med blodrødt tørkeindeks stort set i hele landet i juli måned og med græsmarker, der var totalt afsvedne.

Chefkonsulenten fortalte, at hun havde været optimistisk det meste af sommeren, og var sikker på, at når vandet kom, så ville alt blive godt igen.

- Der kom vand, men ikke alle fik så meget ud af det, som vi kunne ønske, og flere steder gik væksten hurtigt i stå igen. Og jo, vi må her i januar måned 2019 konstatere, at der ikke er fyldt ret meget vand i de tomme vanddepoter i jorden endnu.
 

For meget økologisk svinekød

I beretningen kiggede Lisbeth Frank Hansen også på indtjeningen i de økologiske brug sammenlignet med de konventionelle indenfor driftsgrenene: mælke-, svine-, ægge- og planteproduktion, ligesom hun forventede at det samlede økologiske areal vil stige yderligere til mere end 300.000 hektar.

Chefkonsulenten konstaterede, at de økologiske mælkeproducenter har haft gode år frem til 2018, hvor man forventer et ringere driftsresultat. Tilsvarende har svineproducenterne haft gode år, men i 2017 gik det lidt den anden vej med faldende priser. Der er for meget økologisk svinekød på markedet, og det presser prisen

- Indenfor æggeproduktionen har de konventionelle producenter haft bedre resultater fra 2013 til 2017, da de har meget effektivt driftssystemer. Vi har også i 2018 konstateret flere økoægproducenter, der vil komme ud med dårligt resultat.

Til gengæld har mange økologiske planteproducenter klaret sig fint i 2018. Således peger foreløbige resultater i en mindre gruppe, der er med i DBII tjek, at de i 2018 i bruttoudbytte kom ud med et gennemsnit på 4.785 kroner pr. hektar mod 3.670 kroner for de konventionelle pr. hektar.

Det er tal baseret ud fra Økologisk VKST’s egne beregninger og er en foreløbig opgørelse på kun en halv snes økologiske producenters tal, understregede Lisbeth Frank Hansen, der samtidig opfordrede flere økologer til at være med i DBII tjek.
 

Forhandler stadig

Aftenens program bød blandt andet også på en gennemgang af året i brugergruppen ved formand Yke Kloppenburg og på en gennemgang af de ønsker, Landbrug & Fødevarer og Økologisk Landsforening har til nye regler for konventionel husdyrgødning, biogasgylle, halm samt efterafgrøder, og som man netop nu sidder og forhandler med Landbrugsstyrelsen om.

Sidstnævnte ved chefkonsulent i afdelingen for Økologi i Landbrug & Fødevarer Lars Holdensen, der samtidig slog fast, at man er i en forhandlingsfase, og derfor ikke ved, hvilke resultater der opnås til forventet indfasning fra 2022.