bannerPos

App kan nu også hjælpe med at overholde overenskomsten

Med appen FarmBackup Task kan landmanden nu få vished om, at de gældende overenskomstregler følges, fortæller de to stiftere af appen, Anders Knudsen (tv) og Søren Knudsen (th). Det eneste brugeren skal gøre, er at skrive arbejdstiden ind for hver dag.

Redaktionen

25-07-2019 06:00
Appen FarmBackup Task indeholder nu også lønregler, så medarbejdere kan få udbetalt løn uden fejl.

Nu arbejdes der døgnet rundt for at få høsten i hus. Samtidig skal man som arbejdsgiver også holde styr på, at den enkelte medarbejder får den korrekte løn i overensstemmelse med den gældende overenskomst. Og det kan være forvirrende og tidskrævende at holde styr på de forskellige overenskomstregler på sine medarbejdere.

Det vil to stiftere af appen FarmBackup Task nu lave om på. Landmanden skal kun godkende det samlede antal timer, og så leverer FarmBackup Task et komplet overblik, der viser fordelingen af normaltimer, overarbejde, timetillæg, dagstillæg, fravær, osv.

- Vi har ofte landmænd og maskinstationer i røret, der udtrykker frustration over, hvor bøvlet det er at følge de lovpligtige overenskomster. Deres frustration går på, at de modvilligt risikerer at lave fejl ved lønudbetaling, hvilket i værste fald kan koste dem en konflikt med fagforeningen. Derfor har vi nu lavet et system, så man ikke længere skal frygte for fejl og mangler, når man udbetaler løn til sine medarbejdere, fortæller medstifter af FarmBackup, Anders Knudsen.

 

Nu med lønregler

FarmBackup Task blev lanceret sidste år som en hjælpende hånd til at holde styr på bedriftens arbejdssedler digitalt. Nu bliver appen udvidet til at indeholde »lønregler«, så administrator kan holde styr på sin medarbejders løn og følge de pågældende overenskomster.

For eksempel er overenskomsten for en »staldmedarbejder« meget anderledes fra en »elevs« overenskomst. I stedet for tidligere at skulle huske samtlige overenskomstregler giver Task nu det samlede overblik over alle overenskomsterne på bedriften, så landmanden blot skal oprette en overenskomst for hver af de forskellige medarbejdergrupper, der opererer på bedriften.

Hos rådgivningsvirksomheden VKST glæder man sig til at se det nye tiltag hos FarmBackup Task. Revisionsassistent hos VKST Gitte Jensen ordner omkring 100 lønsedler om måneden for kunder.

- Det vil være en stor hjælp at få en app, der kan holde styr på lønreglerne. For alt andet lige, når mennesker skal taste løn, kan der ske fejl. Man kan komme til at taste forkert eller glemme noget. Des færre hænder lønnen skal gå igennem, des bedre. Hvis vi får det ind via en app, eliminerer vi nogle af de fejl, der opstår nu, fortæller Gitte Jensen og fortæller, at er der først fejl i lønnen, er det bøvlet at få rettet op på.

- En fejl skal rettes op mange forskellige steder, og det er tidskrævende og kræver yderligere arbejde, som arbejdsgiveren vil blive sparet, hvis en app fjerner muligheden for at lave de fejl.

 

Nemt

Omvendt vil der med en velfungerende app være landmænd, der bare skal trykke på en knap og sende lønnen til revisionsassistenten, fordi medarbejderne løbende har tastet deres timer ind, og appen klarer udregningen, lyder det fra Gitte Jensen.

FarmBackup Task bruges p.t. af landmænd og maskinstationer i Danmark, Norge og Sverige.

 

Én guldmedalje og 39 sølvmedaljer i Hannover

John Deere løber sammen med Joskin med den eneste guldmedalje, der er uddelt til den kommende Agritechnica-udstilling i november. Danske Samson får sølv for en NPK-sensor.

Afventende stemning på svinemarkeder

Den fornyede fremgang i eksporten af svinekød til Kina har skabt en afventende stemning på de europæiske markeder, lyder det fra Danish Crown. I denne uge er noteringen uændret.

Godt høst-år målt på beredskabet

Høsten 2018 var en rekordhøst, hvis man tæller antal mejetærsker- og markbrande. Høsten 2019 er også en rekordhøst – dog på en meget mere positiv måde. Danske landmænd har generelt haft et godt udbytte og af god kvalitet for de fleste afgrøder landet over.

Vestjyllands Andel køber op i grovvarefirma

Vestjyllands Andel overtager 75 procent af aktiemajoriteten i grovvareselskabet Adival.

L&F: Der skal flere penge til jordfordeling

Den pulje, som forligspartierne bag tørkepakken er blevet enige om at afsætte til jordfordeling, er en start, men for lille, mener formand for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild.

Bred kreds af partier er enige om grøn jordfordelingsaftale

En bred politisk aftale mellem regeringen og aftaleparterne bag tørkepakken bliver startskuddet til en grøn multifunktionel jordfordeling. 150 mio. kroner er afsat til, at op til 6.800 hektar landbrugsjord ud fra lokale interesser kan blive omfordelt i lokale multifunktionelle projekter, der for eksempel både understøtter vandmiljø, klima, friluftsliv og drikkevandsbeskyttelse.

Landboformand roser miljøminister

Miljøminister Lea Wermelin (S) får ros af landboformand Frede Lundgaard Madsen for at ville sikre bedre data for spildevand. Han undrer sig dog over, at ministeren så skråsikkert fastholder, at spildevand kun står for 1 til 2 procent af den samlede kvælstofforurening.
Side 1 af 1636 (32716 artikler)Prev1234567163416351636Next