80 mælkeproducenter og ansatte fra 50 forskellige besætninger, kreditgivere og konsulenter var på plads i landbocentret i Sorø, da der for nylig var økonomimøde for mælkeproducenter i KvægrådgivningDanmark.

Her blev kvægnøgleresultaterne for 2018 gennemgået, og tallene fik kvægkonsulenterne til at påpege, at der er plads til forbedringer – helt konkret ved at jagte spild ude på bedrifterne.

Konsulent Inger-Marie Antonsen havde på et møde med unge mennesker bedt dem komme med eksempler på spild – der blev hurtigt fundet en del. 

Nedbrud af maskiner og vente på, at maskiner bliver ledige. Vente på at andre udfører deres opgave, vente på mælk til kalve, at chefen snakker i telefon, mangel på kommunikation og på opgaver samt utilstrækkelig oplæring af nye medarbejdere, er blandt eksemplerne på spild på bedrifterne.

Nedgang over hele linjen

I kvægnøgleresultaterne var der data for 104 besætninger, samme niveau som i 2017. Antallet af jerseybesætninger er uændret, der er færre tung race besætninger med, mens antallet af økologer er steget fra tre til ni. Samlet set data for 25.169 køer.

Konsulent Inger-Marie Antonsen fortalte, at dækningsbidraget pr. årsko blandt jerseyerne er faldet fra 16.201 kroner i 2017 til 14.686 i 2018 for de producenter, der er med i KvægrådgivningDanmark. Landsgennemsnit er på 14.300 kroner i 2018.

Tilsvarende var dækningsbidraget pr. årsko for store racer faldet fra 15.441 til 13.832 kroner for KvægrådgivningDanmarks brugere – med 14.657 kroner i landsgennemsnit.

For økologerne var der også nedgang. Fra 20.180 kroner i 2017 til 15.041 kroner i 2018, hvor gennemsnittet på landsplan var 15.437 kroner. 

For mange sjatmalkere

- Går man benhårdt efter høj ydelse, kan det ikke hjælpe, at man har for mange sjatmalkere gående i stalden, påpegede Inger-Marie Antonsen og fortsatte:

- Nogle gange giver det sig selv, hvornår en udsætterko skal ud. Er der en kvie, der skal ind, og der ikke er plads, så er det tid at sige farvel til udsætterkoen. Det er en vurderingssag, men en udsætterko skal ikke for langt ned i ydelse, før det bedre kan betale sig at få hende væk.

Når Inger-Marie Antonsen og de to øvrige konsulenter, Marianne Dyreholt og Mie Nøhr Andersen, råbte vagt i gevær og kom med anvisninger til forbedringer, skyldes det, er ydelsen leveret til mejeri for jersey over de seneste tre-fire år ikke er steget med mere end 23 kg EKM pr. ko, mens det for tung race er steget med begrænsede 139 kg EKM.

Generelt set er dækningsbidraget for alle tre grupperinger faldet siden 2017. En medvirkende årsag er lavere mælkepris i 2018 i forhold til 2017, og samtidig stigende omkostninger til foder, hvor især indkøbt foder vejer tungt.

Mælkeproducenter blev hædret 
På økonomimødet for mælkeproducenter var der hæder til de besætningsejere, der i 2018 har opnået højeste dækningsbidrag inden for de forskellige racer – jersey, tunge racer og økologer.
Der var således diplom, blomster og vingave til Steen Fischer Jensen, Svallerup ved Kalundborg, for et dækningsbidrag pr. årsdyr på 17.638 kroner. 
Niels og Margit Pedersen, Kyringe ved Ringsted, har i 2018 præsteret et dækningsbidrag pr. årsdyr på 14.854 kroner, og det var det højeste inden for de tunge racer.
Den bedste økolog med – med et dækningsbidrag på hele 19.948 kroner – var Søren Madsen, Salsbjerggård ved Lundby, der ikke er uvant med denne præmiering.
Hverken Steen Fischer Jensen eller Søren Madsen var til stede, men var repræsenteret ved henholdsvis en søn og en bror, Jeppe Fischer Jensen og Jens Madsen.
Årets højdespringer var I/S Piil ved Anders og Gunner Piil, Bregninge ved Horbelev på Falster, der kom ud af 2018 med en flot ændring – plus 1.729 kroner – i dækningsbidraget i forhold til 2017.
Finans