I eftermiddag sættes punktum for én af de bedste sukkerroekampagner for fabrikkerne på Lolland-Falster. – Vi har endda været rigtig heldig med vejret her i januar, så roekvaliteten er i top til det sidste, siger chefkonsulent Bo J.M. Secher.
Den længste kampagne i sukkerfabrikkernes historie slutter i dag den 9. februar, når de sidste vognlæs roer tippes af i eftermiddag.
- At vi når op på 147 dages kampagne skyldes, at fabrikken i Nakskov måtte lukke ned allerede den 4. januar, da dens miljøgodkendelse ikke gav plads til længere produktion, fortæller chefkonsulent Bo J.M. Secher fra Nordic Sugar.