Dette års tørre høstmåneder har naturligvis ikke været sneglenes livret.

- Snegle vil dog stadig lure under jordoverfladen, og de kraftige regnskyl, som for tiden er over landet, vil få dem til at stige op til overfladen og forårsage problemer igen.

Det påpeger agronom Tage Knudsen fra firmaet Ecostyle, der særligt arbejder med sneglebekæmpelsesmidler.

Spiser såsæden

- For vintersæd er der en særlig fare, idet sneglene også går efter selve såsæden i så-rillen, når de kommer op mod overfladen. Udhules kernen af sneglene, er der ingen vej tilbage og afgrøden mistes hurtigt, påpeger han.

Hvis man fra tidligere tid har en viden om at have en stor population af snegle nede i jorden, kan det være vanskeligt at få bugt med alle snegle og deres angreb op i kernen. Sneglekorn udbragt sammen med udsæden har en begrænset effekt.

Det er især vintersæd efter mere fugtige afgrøder som for eksempel vinterraps og mellemafgrøder, der er hårdest udsat.

Alvorlige snegleskader i vintersæd i 2022-12 efter en mild vinter.

Alvorlige snegleskader i vintersæd i 2022-12 efter en mild vinter.

Sneglene er fortsat i jorden trods en tør sommer. Arkivfoto: Jørgen P. Jensen

Sneglene er fortsat i jorden trods en tør sommer. Arkivfoto: Jørgen P. Jensen

Tænk i dyrkningsteknik

- For at sikre sig mod et sådant angreb på kernen er det meget vigtigt i denne situation at have et fast og solidt såbed, fastslår Tage Knudsen.

Et knoldet, åbent såbed gør det lettere for snegle at bevæge sig rundt, og de kan nemmere komme til at spise kernerne.

Et forsøg i vinterbyg viser, at ved at øge sådybden fra to centimeter til de normale fire centimeter blev snegleangrebet reduceret med op til 70 procent.

Tage Knudsen anbefaler, at der umiddelbart efter såning udspredes sneglegranulatet Sluxx HP for at beskytte de nyfremspirende planter.

- Vent ikke med at udbringe sneglegranulater, til afgrøden er spiret frem. Den bedste bekæmpelse opnås på sort jord, når granulater ikke er i konkurrence med en frisk kimspire.

Han fortæller, at Sluxx HP netop har bestået en langtidstest over otte uger i simuleret regn.

- Granulatet var holdbart i hele perioden og der blev kun udvasket 0,9 procent jernfosfat pr. uge. Så der er ingen risiko for at miste langtidsholdbarheden ved at komme så tidligt som muligt ud med Sluxx HP.

Sluxx HP har netop bestået en langtidstest over 8 uger i simuleret regn. 
- Granulatet var holdbart i hele perioden og der blev kun udvasket 0,9 procent jernfosfat pr. uge. Så der er ingen risiko for at miste langtidsholdbarheden ved at komme så tidligt som muligt ud med Sluxx HP, oplyser Tage Knudsen.

Sluxx HP har netop bestået en langtidstest over 8 uger i simuleret regn. - Granulatet var holdbart i hele perioden og der blev kun udvasket 0,9 procent jernfosfat pr. uge. Så der er ingen risiko for at miste langtidsholdbarheden ved at komme så tidligt som muligt ud med Sluxx HP, oplyser Tage Knudsen.

Enhver bekæmpelse hjælper også på sigt

Man kan måske være i tvivl, om man skal udbringe sneglegranulat, hvis man er i en tør periode.

- Problemstillingen er blot den, at hvis man først er kommet bagud i bekæmpelsen af snegle, er det næsten umuligt at indhente det, understreger Tage Knudsen.

- Når man anvender et langtidsholdbart granulat som Sluxx HP, vil man også få bekæmpet snegle, selv efter perioden, hvor afgrøden allerede har nået sit sikre fire til fem blad-stadie.

Det er en gevinst, man altid tager ind, idet fugten altid kommer hen i efteråret op mod vinteren, hvor jordtemperaturen stadig er ok for sneglene.

- Således giver en sneglebekæmpelse et bedre udgangspunkt og en mindre sneglepopulation til foråret, nu hvor det ser ud til, at Kong Vinter har opsagt sit job som sneglebekæmper, slutter Tage Knudsen.

Planter