Skov og krat kan rumme helt særlige naturværdier, og er i mange tilfælde omfattet af regler, man skal være opmærksom på inden rydning.
Skov og krat er vigtige for biodiversiteten. En tredjedel af alle danske truede arter er knyttet til skovene, og omfattende undersøgelser af biodiversiteten har, ifølge Seges, bidraget med ny viden om værdien af krat i naturen. Gammelt krat og overgangsnaturen på grænselandet mellem de lysåbne naturarealerne og skoven kan rumme rigtig mange arter og naturværdier, når organismer som insekter og svampe tælles med.
At passe på og bevare gamle levende hegn og eventuelt selvsåede skove kan derfor være meget gavnligt for biodiversiteten. Derudover findes der også en række regler, der i forskelligt omfang beskytter mod ændringer i anvendelse og drift af skov- og kratklædte arealer.
Rydning skal anmeldes til kommunen
De fleste ved, at fredskov ikke må ryddes og konverteres til landbrugsjord eller andre formål. Seges påpeger, at heller ikke arealer med skov, der er selvsået eller af anden årsag undtaget fra fredskovpligt, må ryddes og konverteres til anden arealanvendelse uden forudgående anmeldelse til kommunen.
Nyplantning og rydning af skov med henblik på omlægning til anden arealudnyttelse er omfattet af miljøvurderingsloven, hvorfor rydningen skal anmeldes til kommunen, der skal foretage en screening af den ønskede rydning og vurdere, om rydningen er omfattet af krav om miljøvurdering og tilladelse.
Beskytter mod ændring i tilstand
Skov defineres ikke specifikt i miljøvurderingsloven, men den administrative praksis efter skovloven er, at et areal som hovedregel anses for at være skov, hvis det er bevokset med træer, som danner, eller inden for et rimeligt tidsrum vil danne, sluttet skov af højstammede træer, og hvis det som hovedregel er større end en halv hektar og mere end 20 meter bredt.
Naturbeskyttelsesloven beskytter en række naturtyper mod, at der må foretages ændringer i tilstanden. Sædvanlig drift og dyrkningspraksis må fortsættes, men det vil være imod lovens bestemmelser at foretage omfattende rydninger af beskyttede naturarealer uden forudgående dispensation. Flere af naturtyperne, især heder, overdrev og moser, rummer ofte buske og træer, der anses for en del af en naturlig og veludviklet beskyttet vegetation. Selv sumpskove med et egentligt kronelag er oftest omfattet af naturbeskyttelsesloven § 3 som en mose.
Regler og krav ved visse småbiotoper
Småbiotoper med træ og kratbevoksning må i visse tilfælde kun ryddes under særlig hensyn. Nogle af småbiotoperne, særligt diger og hule gamle træer, kan i særlige tilfælde være raste- og yngleområder for bilag IV-arter som for eksempel flagermus eller andre fredede arter. I de tilfælde må de ikke uden videre ryddes.
Sten- og jorddiger og fortidsminder er beskyttede. På diger er der et generelt forbud mod tilstandsændring. Vedopvækst på diger skal fjernes skånsomt, og på fortidsminder må der kun efter aftale med kommunen, foretages skånsom rydning, hvor trærødder ikke må graves eller rykkes op.
Enkeltstående træer og træer i læhegn, der fungerer som redetræer for særlige fugle, må ikke fældes i visse perioder og der kan være krav om, at de slet ikke fældes. Hule træer og træer med spættehuller må ikke fældes i perioden 1. november – 31. august.
Træer med rastende eller ynglende flagermus må generelt ikke fældes uden tilladelse fra Naturstyrelsen, da dette kan være en overtrædelse af beskyttelsen af arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV.
Beskæring ikke tilladt
Det er ikke tilladt af beskære træer eller buskads på landbrugsarealer i perioden fra 15. marts til 31. juli. Forbuddet gælder for eksempel for læhegn og permanente græsarealer beliggende indenfor markblok og bevoksning på fortidsminder med mere. Overtrædelse kan medføre sanktioner ved kontrol med krydsoverensstemmelse.