Skal vårsæden vækstreguleres efter biomasse?

Og skal vårsæden overhovedet vækstreguleres? Svampesprøjtningerne styrker nemlig også strå og aks mod nedknækning.

Der kan være to formål med at bruge vækstreguleringsmidler i vårbyg.

Et formål er at vækstregulere afgrøder med en kraftig vækst. Her anbefales en relativ tidlig sprøjtning.

Et andet formål er at reducere nedknækning af strå og aks, og her anbefales en senere sprøjtning med en lavere dosering.

Det fastslår Seges Innovation, som generelt kun anbefaler vækstregulering i vårsæd, hvor der forekommer en meget frodig vækst, for at forebygge lejesæd.

- Og i afgrøder der er stressede af for eksempel tørke, bør vækstregulering helt undlades, lyder det.

Også hjælp fra fungicider

Svampesprøjtning nedsætter nemlig også behovet for at forebygge strå- og aksnedknækning, da svampesprøjtning også har effekt herpå.

- Der vurderes kun at være behov for at forebygge aks- og strånedknækning via vækstreguleringsmidler i de mest følsomme sorter på ejendomme med store arealer eller højt kvælstofniveau, hvor høsten kan blive forsinket, understreger Seges..

Kun vækstreguleringsmidlerne Terpal og Cerone har effekt på aks- og strånedknækning.

For Moddus M og Moddus Start nævnes det fra firmaet, at hvis afgrøden behandles i buskning, kan det stimulere dannelsen af sideskud og øge antallet af aksbærende skud.

- Der er dog ikke dokumentation for, at antallet af sideskud øges under danske forhold, og at dette resulterer i et øget udbytte, påpeger man fra Seges.

Vækstregulering i havre og vårhvede

Havre har sjældent behov for at vækstreguleres, men ved meget kraftig vækst kan det dog gøres.

- Vær dog meget opmærksom på behandlingsfristen for CCC-midler, som er stadie 31 eller 32. Der har været fundet uacceptable restkoncentrationer af CCC i havre til gryn, så det er meget vigtigt at overholde sprøjtefristen, påpeger Seges.

De højeste doser anvendes i de tætteste afgrøder og i sorter med størst risiko for lejesæd. Blandt de mest udbredte havresorter har der ikke været den store forskel i lejesæd.

Vårhvede dyrkes derimod ofte på humusrige jordtyper, hvor kvælstofforsyningen nogle år kan være høj.

Generelt har de dyrkede sorter en lav tendens til lejesæd.

Vækstregulering kan derfor være aktuel. De højeste doser anvendes i de tætteste afgrøder. Behandlingsfristen for CCC-midlerne er vækststadium 32.

Vær opmærksom på, at brødkorn ofte ikke må vækstreguleres ifølge kontrakten med aftageren.

Sprøjteteknik

For at opnå den bedste virkning bør der sprøjtes om morgenen, hvor der er en høj luftfugtighed, og udsigt til højere temperaturer og helst sol i løbet af dagen.

Anvend 150-200 l vand pr. ha. Den mindste mængde vand anvendes på de tidligste vækststadier og ved sprøjtning på dugvåde planter.

Vær opmærksom på, at der generelt er en lang behandlingsfrist for vækstreguleringsmidlerne, som fremgår af etiketten.

Dosering efter biomasse

Dosering af vækstreguleringsmidler efter biomasse er en mulighed, man kan benytte sig af.

- Det er især en fordel i de marker, hvor der er stor forskel i biomassen, som kan resultere i forskellig risiko for lejesæd i marken, påpeger Seges.

- Anvend CropManager.dk eller Cropsat fra Seges til at lave graduerede tildelingskort af vækstreguleringsmidler ud fra biomassekort.

Dosis øges i områder med kraftig biomasse, hvor der er det største behov for vækstregulering, og reduceres i områder med mindst biomasse, hvor der måske er risiko for udbyttetab ved høje doser.

En regulering på plus/minus 25 procent er det spænd, der maksimalt anbefales for almindelige hydrauliske dyser.

Det er muligt at lave tildelingsfiler til gradueret tildeling af vækstreguleringsmidler i CropManager.dk.

Blandinger i sprøjten

  • Læs altid etikettens anbefalinger vedrørende blanding med ukrudtsmidler i vårsæd.

  • På nogle etiketter er der taget forbehold for blanding med bestemte midler, og disse forbehold bør respekteres.

  • I de tilfælde, hvor der ikke er taget forbehold eller nævnt at bestemte midler kan blandes, så kan det være et udtryk for, at der ikke er erfaringer og undersøgelser til at anbefale eller afvise blanding.

  • Hvis man vælger at blande midler, vil det derfor være på egen risiko. I situationer hvor der opnås en kraftig effekt af vækstreguleringsmidler, vil blanding med ukrudtsmidler ofte forstærke denne effekt, og i nogle tilfælde påvirkes afgrøden for kraftigt.

  • Da havre generelt er meget følsom overfor vækstreguleringsmidler, bør der ikke blandes med ukrudtsmidler, når der vækstreguleres i havre.

  • Manganprodukter kan normalt tilsættes vækstreguleringsmidler.

  • Manganpulver bør opløses i vand, inden det tilsættes. Ligesom med ukrudtsmidler kan der i nogle tilfælde opstå uønskede effekter ved blanding, så blanding foretages derfor på landmandens egen risiko.

  • Det anbefales generelt, at der ikke laves blandinger af mere end to produkter.

Læs også