Planteformand om N-krav: - Ingen rar julelæsning

Kravet til flere efterafgrøder vil øges yderligere i den kommende Vandplan 3, blandt andet på Fyn.

Omkring 40 fynske planteavlere deltog ved det regionale møde, som var arrangeret af L&F Planteavl og Seges Innovation. Det er nu muligt at se klimaaftrykket på sine egne marker. Ved planteregionsmødet i Vissenbjerg forklarede miljøchef Irene Wiborg, Seges Innovation, om det nye tiltag på Landmand.dk.

I november og december har Landbrug & Fødevarer afviklet regionale planteavlsmøder landet over sammen med Seges Innovation. På Fyn foregik det 1. december hos Velas i Vissenbjerg med omkring 40 deltagere.

Formanden for L&F Planteavl Torben Hansen indledte mødet med at glæde sig over årets historiske høst til historiske priser. Men også historiske omkostninger, hvor gødningen dog siden det første regionsmøde tre uger forinden er faldet fra 575 kroner til 510 kroner pr. 100 kg.

Formanden kom imidlertid også ind på de mange udfordringer, som venter planteavlerne, gennem landbrugspakken og i EU’s CAP 23-aftale fra nytår.

3.500 tons kvælstof yderligere

Vandplan 3 er netop nu i høring, og her forventes det, at landbruget skal reducere udledningen af kvælstof med yderligere 2.000 tons ud over de 3.500 tons kvælstof, som allerede er i spil. Dertil kommer en udskudt pulje på 2.000 tons til 2026.

- Det bliver meget snærende krav og absolut ikke rar julelæsning for mange af os, lød det fra Torben Hansen. Der er lagt op til yderligere krav om efterafgrøder på de sværere og nedbørsfattige områder, hvor efterafgrøder måske kun har en effekt på 16-20 kg N pr. hektar, mens den i Vestjylland reducerer med 46 kg på de lette jorde.

Derfor forventer han nærmest helt sorte felter på danmarkskortet på Fyn og i de østlige egne.

- I forvejen oplever mange landmænd krav om efterafgrøder på 30 til 60 procent af deres marker. Det bliver endnu hårdere med den kommende vandplan, forudser planteformanden, og derfor var hans klare opfordring, at landbruget etablerer endnu flere kollektive virkemidler, som minivådområder, skovrejsning osv., som ikke belaster dyrkningsfladen.

Se klimaaftrykket på dine marker

Det hersker ingen tvivl om, at der bliver endnu mere fokus på landbrugets udledning af CO2e til atmosfæren. Og det kommer til at ske helt nede på bedriftsniveau og endda måske på markniveau.

På det punkt er landbrugets rådgivere klar med et værktøj, som kan give et overblik. Det er nemlig nu muligt at se den enkelte marks klimaaftryk på Landmand.dk.

Seges har vurderet på samtlige danske marker, sammenlignet med landsgennemsnittet og kulstoflagringen i jorden. I forhold til markens konkrete input og output vil hver markblok være markeret enten lyse- eller mørkegrøn, hvis der er tale om et lavt eller middel klimaaftryk, og rødt for et højt klimaaftryk.

- Det kræver dog, at I har indberettet eller selv indtastet udbyttet for markerne. Ellers vil markerne være markeret grå, påpegede miljøchef Irene Wiborg, Seges Innovation, da hun ved det regionale fynske planteavlsmøde præsenterede det nye klimaredskab.

Derfor animerede hun de fremmødte fynske planteavlere til at få udbyttet registreret, så man en vinteraften kan studere alle sine markers klimaaftryk.

Læs også