Universiteterne i København og Aarhus tilbyder nu gratis resistenstest af enårig rapgræs for at blive klogere på, hvorfor vi i Danmark ser flere tilfælde af ALS-resistens end vores nabolande.
Fyld en kaffekop med frø af enårig rapgræs, tør dem ned og send dem sammen med relevante oplysninger om lokalitet og historik til landskonsulent Poul Henning Petersen ved Seges Innovation, som også er deltager i pesticidforskningsprojektet, som er støttet af Miljøministeriet.
Tilbage får du et svar på, om det enårige rapgræs i netop din mark er resistent overfor ALS-midler – og det koster ikke noget.