Med flere hektar og et øget frøareal var Ib Hjorts lagerkapacitet ved at være presset, inden han sidste år anlagde nyt planlager, der både gav den ønskede plads og lettere håndtering af afgrøderne ved Havndal.
De seneste dage har der været fuldt tryk på for at få sået de 1.200 hektar til på Udbyneder Østergaard, og med 260 hektar frøavl, kræver det sin plads, når afgrøderne senere på året skal tørres.
- Vi har meget fremavl, så det kan ikke bare ligge oveni hinanden. Der skal noget plads til for at kunne håndtere forskellige sorter, fortæller Ib Hjort, der er økologisk planteavler ved Havndal.
Derfor fik han sidste år anlagt et nyt planlager med 600 kvadratmeter trægulv. Et anlæg, der kom på prøve fra første sæson, hvor det tørrede tre frøsorter samt bedriftens rug og hvede.
- Jeg fik læsset noget vådt rug med 35 procent vand derind i 2,5 meters højde, som jeg ikke var helt tryg ved. Men der blev fyret op for oliebrænderen og tændt for blæserne. Efter syv dage var vandprocenten nede på 13,5, så det har altså fungeret helt eminent, fortæller Ib Hjort, der har koblet to blæsere med hver 50 hestekræfter på anlægget – det giver en ydelse på omkring 130.000 kubikmeter luft i timen.
Pris og håndtering
At det lige netop blev trægulv frem for beton med nedstøbningskanaler, er der flere grunde til.
- Prisen var en del af det, men et undersænket trægulv har også gjort det lettere at håndtere frøene. Vi skal ikke ned og stå og makke med dem i de satans kanaler, forklarer Ib Hjort, der også har set god effekt af gulvet luftkanaler, der ligger med 30 centimeters mellemrum.
- Der skal noget luft til, og den opgave bliver altså løst helt eminent på den her måde, konstaterer landmanden, som i jagten på optimal ventilering også har måtte punge ud for at skrue strømmen på det nye planlager op på 550 ampere.
- Jeg pønsede på at købe en generator, men det frarådede installatøren mig, så jeg valgte at betale for de ampere, der skulle til, selvom det kostede ligeså meget som selve huset. Det var en stor investering, men jeg tror det er godt givet ud, siger han.
Aldrig mere frø i amerikanersilo
Med en bedrift, der har vokset sig større og større, har planerne om et nyt planlager presset sig mere og mere på.
- Det er noget, jeg havde ønsket længe. Vi var ved at blive presset på pladsen med mere jord og et udvidet frøareal, siger Ib Hjort, der glæder sig over endelig at have fået optimal tørrekapacitet i forhold til afgrødemængden, mens tidligere års forsøg med blandt andet frøtørring i amerikanersiloer nu er en saga blot.
- Vi prøvede et år at smide frø i en amerikanersilo. Det gør vi aldrig igen. Det kunne sagtens tørre, og vi kunne også sagtens få det suget ud, men arbejdet med at få det jævnt ind var enormt. Vi blev nødt til at tage toppen af siloen og køre det ind med en amerikanersnegl. Derfra faldt det ned i bunden i midten, og vi blev nødt til at gå rundt i det for at få det fordelt på de 17 meter, siloen havde i diameter. Det blev stampet helt sammen, og vi prøvede blandt andet med en sneslynge for at få det ud til siderne, fortæller han.
- Der er det nemt med trægulvet. Både når det skal ind, mens vi nu kan køre ind med en ged og kun bruge 10 minutter på at fylde en lastbil, når det skal videre. Det er en stor fordel.
Skal være hurtig
Nu glæder Ib Hjort sig til at se tørregulvet vise sit værd i anden sæson, hvor der garanteret også bliver brug for masser af tørrekapacitet.
- Det er et mærkeligt vejr, vi har i de her år. Det har været mere ekstremt end sædvanligt, så der er ikke noget med at vente til, at vandprocenten når under 15. Det er bare med at komme afsted, når chancen byder sig, siger økologen, der af samme grund har investeret i et skårlæggersæt til årets høst for at undgå at skulle vente tålmodigt på, at maskinstationen får tid.
- Det gælder om at være hurtig. Både når det kommer til høst og såning, fastslår planteavleren, der i skrivende stund har fem mand i fuld sving i marken, hvor han håber på at kunne gentage sidste års succes og undgå at skulle ud og strigle markerne.
- Det er optimalt, når vi kan få et par centimeters tørt pulverlag på markerne, som vi har nu. Så vokser ukrudtet ikke, mens kornet ligger og spirer i det fugtige lag nedenunder og sidder på spring til når varmen kommer. Så har ukrudtet ikke en chance og vi kan undgå at skulle ud med striglen. Derfor kører vi med alt, vi har lige nu, fortæller han.
- Jeg fik læsset noget vådt rug med 35 procent vand derind i 2,5 meters højde, som jeg ikke var helt tryg ved. Men der blev fyret op for oliebrænderen og tændt for blæserne. Efter syv dage var vandprocenten nede på 13,5, så det har altså fungeret helt eminent.
Ib Hjort, Havndal