Der står i øjeblikket mange flotte marker med vintersæd og vinterraps, da de fleste har sået i gode såbed og der kun har været medvind for afgrøderne siden. En del marker er endda blevet meget kraftige med mange sideskud.

Det fastslår Kristian Nielsen, der er agronom hos Yara og medarrangør af dyrkningsforsøgene i projektet Hvede 2,0.

- Det er vigtigt at tage hensyn til denne udvikling, når man gøder markerne. Stimulering af yderligere buskning i meget kraftige afgrøder kan give større risiko for lejesæd. Vi ønsker dog heller ikke at sulte afgrøden i en grad, så den aborterer sideskud, når væksten kommer i gang.

Væksten skal være i gang

Vinteren er ikke ovre endnu, og der kan sagtens komme tilbagefald med sne og frost.

- Så det er endnu ikke tid til den første gødskning. En tidlig tildeling kan være uheldig, hvis det sparker væksten i gang og vi så får et tilbagefald af vinter, da det kan øge risikoen for udvintring, siger Kristian Nielsen.

Forudsætningen for at gå i gang med at sprede gødning er, at plantevæksten og dermed optaget af næringsstoffer er i gang.

- Væksten starter først, når jorden dræner af, og i de kolde vintre når jorden tør op. Samtidigt skal man også vurdere risikoen for tab af kvælstof som følge af udvaskning eller denitrifikation i en vandmættet jord, påpeger Kristian Nielsen.

Der må ikke gås på kompromis med føret i marken, når der spredes gødning, så der laves køreskader i marken.

- En let nattefrost, hvor skorpen kan bære traktoren, er optimalt. Man skal selvfølgelig være opmærksom på at overholde regler om ingen kørsel på snedækket eller bundfrossen jord.

Ram det optimale kvælstofniveau

I forsøgene har der ikke været merudbytter for at starte gødningstildelingen så tidligt som i februar.

- Ideelt set startes hveden op fra midten af marts. Føret i marken og vejrudsigten har dog mere at sige end datoen i de fleste tilfælde.

Variationen i kvælstofbehovet mellem dyrkningsår, ejendomme, marker og endda inden for marker er stor.

- Derfor kræver de gældende kvælstofnormer, at landmænd og konsulenter tilpasser kvælstofmængden i de enkelte marker bedre efter behovet, fastslår Kristian Nielsen.

- Dette kan man kun gøre ved at tage stilling til det endelige behov, når en del af vækstsæsonen er gået. Kun da kan vi give kvalificerede bud på jordens kvælstofmineralisering, planternes optag og det forventede udbytte i marken.

- Derfor kræves kvælstofstrategier, hvor kvælstoftildelingen deles, så der er en restmængde, som kan tilpasses til det endelige behov, siger Kristian Nielsen.

Del gødskningen

I år, hvor de fleste hvedemarker står flot og kraftigt og hvor kvælstofkvoterne nu er på økonomisk optimalt niveau, skal tildelingsstrategien gennemtænkes på ny.

- Deling af gødningen giver en mere harmonisk vækst, et bedre proteinindhold, mindre risiko for lejesæd samt mindre risiko for udvaskning, påpeger Kristian Nielsen.

- Ved de gamle underoptimale kvælstofkvoter var der normalt en udbyttemæssig gevinst på cirka 1 hkg pr. hektar ved at dele gødningen ad flere omgange. Denne gevinst er væsentligt større med de nu højere kvoter.

 

 

Vækststart/medio marts

Ultimo marts/primo april

Ultimo april

Ultimo maj/ st. 37-45

Kraftig afgrøde

 

40

100

40-60

Middelkraftig afgrøde

50

 

100

40-60

Almindelig udvikling

60

 

100

40-60

Svag afgrøde

80

 

80

40-60

Tredeling af kvælstof til vinterhvede. Kvælstofmængden i sidste tildeling tilpasses vækstsæsonen – udbyttepotentiale og mineralisering fra jorden. Mængden kan med fordel vurderes med Yara N-Tester. Kilde: Yara

Gødningsstrategi til vinterhvede

Tildelingen skal udføres ad tre gange. To tildelinger giver ikke tilstrækkelig mulighed for at tilpasse kvælstofmængden til den aktuelle vækstsæson.

  • Der er et stort tidsmæssigt vindue, hvor første tildeling kan ske uden udbyttetab. Frem til slutningen af marts skal man ikke gå på kompromis med føret i marken for at give gødning til hvede
  • Risikoen for lejesæd stiger, og proteinindholdet falder jo mere kvælstof, der gives tidligt og jo tidligere, den gives
  • Svage marker skal gødes kraftigere tidligt for at sparke væksten i gang
  • I kraftige marker på velgødede jorde kan første tildeling trækkes til sidste halvdel af marts/starten af april
  • Når der gødes omkring økonomisk optimum, er tredeling at foretrække
  • På grovsandet jord bør der ikke gives mere end 40 kg N ad gangen på grund af udvaskningsrisikoen
  • Ved tredeling skal der tildeles mindst 150 kg N inden 1. maj, så den kraftige strækningsvækst i maj er sikret nok kvælstof

 

Gødningstyper til opstart

  • YaraBela og YaraMila - henholdsvis N- og NPK-gødninger - indeholder både N på ammonium- og nitratform. Dermed gives der noget nitrat, som planterne hurtigt kan optage og dermed sætter væksten i gang, og noget ammonium, som virker lidt langsommere og ikke så nemt udvaskes. Gives alt N som ammonium i for eksempel svovlsur ammoniak, kan der forventes en langsommere virkning og en risiko for fordampning.
  • Ønskes anvendt en gødning med forsurende egenskaber for at øge optaget af mangan anvendes YaraBela ASN (NS 26-14), som har en forsurende effekt på grund af det høje ammoniumindhold. I YaraBela ASN består kvælstoffet af 75 procent ammonium og har dermed en forsurende virkning pr. kg N, der er 75 procent af svovlsur ammoniak.
  • Yaras NPK-gødninger indeholder cirka 60 procent af kvælstoffet på ammoniumform, så der er også en forsurende virkning af disse. Kvælstoffet i DAP (diammoniumphosphat) er 100 procent på ammoniumform, men alligevel har denne gødningstype indledningsvis en stærk basisk virkning i jorden og vil dermed kunne forværre eventuelle problemer med manganmangel.
  • Forruden kvælstof og svovl skal også fosfor, kali og magnesium være tilgængeligt ved vækststart. Så første tildeling bør være med en NPK-gødning, når der ikke anvendes husdyrgødning. Fosfor er især vigtig ved den tidlige rodvækst.
  • Jordtemperaturen er lav, så rodvæksten er begrænset og frigivelse af fosfor fra jordens pulje lille. Her vil tildeling af letopløseligt fosfor øge optaget og væksten i det allertidligste forår.
  • Fosfor er en del af energiproduktionen, så optag af mange næringsstoffer og alle vækstprocesser er afhængige af, at fosfor er tilgængeligt ved vækststart. Størst starteffekt får man ved at anvende en kraftig NPK såsom YaraMila Starter (18-5-11), denne kan så følges op med YaraBela Axan (NS 27-4) og/eller YaraLiva Kalksalpeter ved de senere tildelinger.
Planter