Vådt år for planteavlen
Efter tørken i 2018 blev 2019 et af de vådeste år nogensinde, fastslog Fyns Familielandbrugs formand på LRS’s planteavlsaften i Svendborg.
- Efter snart et halvt år med masser af regn burde det være klart for de fleste, at der skal gøres noget ved vandløbene mange steder, sagde Fyns Familielandbrugs formand, Ib W. Jensen, på LRS’s velbesøgte planteavlsaften i Tved ved Svendborg.
– Sidste år ved samme tid talte jeg om, at vi havde haft et knastørt 2018, og at vi stadig manglede 100 til 200 mm, for at grundvandsmagasinerne var fyldt op igen. Efter 2019 er det lige modsat. Grundvandet står helt op i plovfuren. Vi har haft et af de vådeste år nogensinde. Mange vintersædarealer er fyldt med druknede lavninger, og enkelte marker må endda sås helt om. Der er godt nok udfordringer ved at være planteavler.
Sådan indledte Fyns Familielandbrugs formand, Ib W. Jensen, Glamsbjerg, sin beretning på Landbrugsrådgivning Syd’s (LRS) nyligt afholdte planteavlsaften i Svendborg.
- Man kan godt frygte et tørt forår og forsommer, da vintersæden p.t. ikke har noget rodnet til at modstå tørke. Men hvis den rekordvarme vinter fortsætter, kan det jo være, at det går alligevel.
Smalsynet regulering
Formanden påpegede, at det godt kan give grobund for optimisme, at prognosen prismæssigt er rigtig god.
- Politisk er udfordringerne efter regeringsskiftet desværre kun blevet større. En af de slemme er fremrykningen af den såkaldt målrettede regulering. Her hopper kæden helt af. Reguleringen er ikke målrettet, det er jo stort set hele Jylland og Fyn, der skal øge efterafgrødearealet betragteligt.
- Tilsyneladende sidder forskerne inde i deres egne små osteklokker og er meget smalsynede. Målet med efterafgrøderne er jo at mindske iltsvindet om sommeren. Problemet er bare, at alt det kvælstof, som løber ud i havet om efteråret og vinteren, sådan set er ligegyldigt, idet algerne skal have både lys og varme for at trives. Det kvælstof, der i den mørke årstid er vasket ud, og i foråret og sommeren er løbet ud i Nordsøen og Atlanten, kan jo ikke skade noget i de indre danske farvande.
Usmart og useriøst
- Jeg kunne endda frygte, fastslog Ib Jensen, at de mange nye efterafgrøder kan øge iltsvindet! Der, hvor der har været efterafgrøder, er der ikke en frodig vintersædmark til at opsamle kvælstof om foråret, hvor algerne skal samle energi til at blomstre op. Vårsædmarkerne er jo ikke klar til at samle kvælstof op, inden de fleste dræn stort set er tomme for vand. Det lyder ikke særlig smart!
- Hvor usikkert, det hele er, viser en ny meddelelse fra Aarhus Universitet (AU), der fortæller, at de igen har regnet forkert. Denne gang på udvaskningen, som i 2018 ifølge deres modeller var beregnet 3.000 ton N for høj – eller det samme som 300.000 ha efterafgrøder! Vi skal altså have tæsk, uanset hvad!
- Helt ærligt, så er det svært at få tillid til nogle forskere, der længe siger, at i år 1900 var alting godt med masser af ålegræs og lav udvaskning. Og når man så finder ud af, at udvaskningen dengang ikke var så lav, og at virkeligheden ikke passer med deres teorier, så prøver de at lave virkeligheden om. Det virker totalt useriøst!
Vandløbene forsømmes
Også vandløbenes tilstand havde Ib Jensen fokus på:
- Efter snart et halvt år med masser af regn burde det være klart for de fleste, at der skal gøres noget ved vandløbene mange steder, så de kan bortlede de større og større regnmængder. Mange biologer i Miljøministeriet og kommunerne har en religiøs holdning til, at vandløb ikke må renses op, og at det er dejligt og hyggeligt med oversvømmelser.
- Heldigvis er der dog for nylig kommen en udmelding fra KL om, at nu må Folketinget til at tage alvorligt, at 468.000 huse og bygninger er i fare for at få vandskader, fordi man ikke sikrer sig mod oversvømmelser. Det er godt, at man her er begyndt at tænke på, hvordan vi skal sikre vores samfundsværdier. Risikoen for udvaskning af næringsstoffer stiger jo også år for år med flere oversvømmelser.
- Vi slås i de fire vandråd på Fyn for at sikre både god økologi og vandafledning. Men bekymringsindustrien har gode kår. Vi skal hele tiden være bange for noget. Et eksempel er hysteriet omkring RoundUp. Sund fornuft er desværre en stor mangelvare i mange af de offentlige tiltag i dag!
Efterafgrøder og planteværn
Efter formandens beretning satte planteavlskonsulenterne Nikolaj Jørgensen og Lene Jakobsen fokus på en række aktuelle opgaver.
- På Fyn og Langeland er der stor variation i kravene til efterafgrøder, fastslog Nikolaj Jørgensen. For MFO- og målrettede efterafgrøder varierer kravene fra 18,2 til 53 procent af efterafgrødegrundarealet. Der er mange individuelle løsninger – og en næsten uoverskuelig række af praktiske og økonomiske krav og muligheder. P.t. er der dog ikke nogen endegyldig regulering.
Resultater fra landsforsøgene 2019 samt orientering om en række både kendte og nye ukrudts- og svampemidler var blandt emnerne for Lene Jakobsen. Hun slog blandt andet kraftigt til lyd for vigtigheden af at bekæmpe gulrust, hvor hun fortalte om resultater med de nyeste midler og fremhævede, at god timing er afgørende for en effektiv bekæmpelse.
