På Stubbumgaard ved Christiansfeld har Nicolai Bjørnsen gennem flere år med hvede haft mindre områder med lavt voksende hvedeplanter forskellige steder rundt på sine arealer. - Det er en virus, der ikke kan bekæmpes, og man ved, at den spredes med jord. Så derfor er det meget vigtigt at rengøre maskiner, så vi ikke slæber noget med rundt til andre marker, siger han.
Jordbåren mosaikvirus i vinterhvede er et stigende problem, man i de senere år er blevet bevidst om på nogle arealer i det sydøstlige trekantsområde og enkelte på Als, Fyn og Djursland.
Der er ingen mulighed for direkte bekæmpelse, og stadig flere planteavlere anser det derfor for vigtigt at gøre en indsats for at undgå smittespredning og samtidig at kunne tilgå resistente sorter.
Den erfaring har gårdejer Nicolai Hahn Bjørnsen gjort sig.