Bayer forventer i 2028 at sende et helt nyt bredspektret ukrudtsmiddel på markedet, der ikke mindst har vist effekt på resistent græsukrudt.
Glyphosat bliver ofte kaldt et 100 års-middel – et så effektivt og samtidig enkelt og skånsomt middel finder man kun én gang i et århundrede.
Men der går også årtier mellem at firmaerne finder effektive midler med helt nye virkemåder.
Faktisk er det 30 år siden, at man sidst har fundet et så nyt og anderledes ukrudtsmiddel, som det Bayer nu forventer kommer ud i praksis med fra 2028.