Kritik af staten: Treparten mangler penge og værktøjer

Ambitionerne i den grønne trepart kan ikke realiseres, hvis ikke staten stiller bedre økonomiske og administrative værktøjer til rådighed. Sådan lyder budskabet fra både Holbæk Kommune og lokale landbrugsrepræsentanter, skriver kommunen på sin hjemmeside.

Holbæk er den kommune øst for Lillebælt, der har den største projektmængde under den grønne trepart. Kommunens omlægningsplan omfatter 9.000 hektar, svarende til omkring en fjerdedel af kommunens samlede landbrugsareal. Men på omkring halvdelen af arealet mangler der i dag støtteordninger, fortæller Holbæk Kommunes programleder for den grønne trepart, Emil Erichsen.

- Af de 9.000 hektar i Holbæk Kommune, som er med i omlægningsplanen, er der muligheder for støtteordninger på ca. halvdelen. Den anden halvdel vil kræve nye ordninger eller tiltag fra politisk side, siger han.

Han håber derfor, at aftalepartierne bag den grønne trepart vil fjerne de barrierer, der står i vejen for projekterne.

- Landmændene skal kunne se, at de kan have en økonomi, de kan leve af efter treparten – og uden at der bliver alt for meget bureaukrati, siger Emil Erichsen.

Efterlyser jord til jordfordeling

Samme bekymring kommer fra Yke Kloppenburg, der driver den økologiske bedrift Vorgård ved Gislinge med sin mand, Rein Kloppenburg. Parret har 230 malkekøer og dyrker omkring 250 hektar. Cirka 10 hektar indgår i et vådområdeprojekt under den grønne trepart.

Yke Kloppenburg, der også sidder i bestyrelsen hos VKST, efterlyser blandt andet flere statslige ressourcer til at få projekterne gennemført.

- Jeg synes, at alt det, der skal realiseres, er helt vildt. Der er ikke ressourcer nok. Til hvert projekt skal der søges penge hos staten til forundersøgelser og til projekterne, og der er ikke hænder nok i kommunerne og hos staten, siger hun.

Hun peger samtidig på behovet for, at staten køber jord, der kan bruges i jordfordelinger.

- Når en ung landmand får at vide, at en del af hans jord ikke kan dyrkes mere, så skal vi bruge noget jord at bytte med. Derfor skal staten bruge penge på opkøb af jord, siger Yke Kloppenburg.

Frivilligt – men målene skal nås

Den grønne trepart bygger som bekendt på frivillig deltagelse fra landmænd og andre lodsejere. Men ifølge Emil Erichsen er det ikke ensbetydende med, at landbruget kan fortsætte uændret, hvis der ikke kan findes frivillige løsninger.

- Status quo er ikke en mulighed. Hvis man ikke går med i det, så kan der komme andre tiltag fra centralt hold. Målene skal nås, siger han.

I Holbæk Kommune er der store forskelle på, hvor meget den enkelte landmand bliver påvirket. Det skyldes blandt andet, hvor bedriftens arealer afvander hen. Jorder med afvanding til Isefjorden er eksempelvis underlagt skærpede krav til reduktion af kvælstofudledningen.

Kommunens plan omfatter i alt omkring 80 projekter.

Kan påvirke hele lokalsamfund

For Yke Kloppenburg handler konsekvenserne ikke kun om de arealer, der konkret bliver taget ud af produktion. På hendes egen bedrift anvendes de berørte arealer i dag til afgræsning, og hun er usikker på, om det fortsat vil være muligt, når arealerne omdannes til vådområde.

Samtidig peger hun på, at ændrede vilkår for landbruget også får konsekvenser for andre lokale erhverv. Hvis økonomien og aktivitetsniveauet i landbruget bliver svækket, vil det også kunne mærkes hos blandt andre VVS'ere, elektrikere og andre virksomheder, der leverer varer og tjenester til erhvervet.

Yke Kloppenburg oplever desuden en stigende frustration blandt landmænd over både nye krav og tonen i den offentlige debat.

- Debatten – især den på sociale medier – kører ofte på nogle ekstremer, som slet ikke er retvisende for vores erhverv. Som landmand kan man godt føle sig uvelkommen, og føle at man gør alt forkert. Men vi har jo drevet vores bedrifter efter den lovgivning, der har været gældende, siger hun.

Ifølge Kloppenburg overvejer flere landmænd, hun kender, både yngre og ældre, i øjeblikket, om deres fremtid fortsat skal være i landbruget.

Kommunale anlægsrammer spænder ben

Også kommunernes økonomiske regler kan blive en barriere for trepartsprojekterne. Udgifter til omlægningsprojekterne tæller nemlig som kommunale anlægsudgifter på samme måde som eksempelvis skoler, veje og byggeri.

Det kan betyde, at projekterne bliver forsinket, fordi der ikke er plads inden for kommunernes anlægsrammer.

Problemet er blandt de udfordringer, som formændene for landets 23 lokale treparter og formanden for KL's Klima-, Natur- og Planudvalg, Holbæks borgmester Christina Krzyrosiak Hansen, for nylig har rettet et fælles opråb om til Christiansborg.

Godt samarbejde lokalt

Trods udfordringerne fremhæver både kommunen og landbruget samarbejdet lokalt som positivt.

- Jeg synes overordnet, vi har haft et godt samarbejde med kommunerne. Efterhånden som vi snakker mere sammen og ser hinanden i øjnene, så har vi et godt samarbejde og har samme mål, siger Yke Kloppenburg.

Emil Erichsen understreger tilsvarende, at dialogen med lodsejerne bliver afgørende for, om projekterne lykkes.

- Vores opgave er at få det til at virke for landmændene. Det er vigtigt at stå fast på dialog og samarbejde. Hvis det bliver en kamp, så lykkes vi ikke. Tillid og ærlighed er supervigtigt i denne proces.