Tyskland vil stoppe aflivning af daggamle hanekyllinger

Fra næste år skal det være slut med at slå daggamle hanekyllinger ihjel i Tyskland. Foto: Pixabay
Fra næste år skal det være slut med at slå daggamle hanekyllinger ihjel i Tyskland. Foto: Pixabay

Tyskland har netop taget endnu et skridt i retning af mere dyrevelfærd. 

Ved udgangen af 2021 skal den almindelige praksis med at dræbe hanekyllinger kort efter udklækning i forbindelse med hønseproduktion forbydes. Det blev besluttet af den tyske regering onsdag.

- Med min lov sikrer jeg, at der kun produceres æg uden drab af kyllinger i Tyskland. Denne uetiske praksis vil herefter høre fortiden til. Dette er et vigtigt skridt fremad for dyrevelfærd: på verdensplan er vi de første til at tage sådan et klart skridt, lød det fra den føderale landbrugsminister, Julia Klöckner, i Berlin.

Landmændene har markedsklare alternativer til rådighed til at kønsbestemme rugeæg. Imidlertid fungerer disse metoder for tiden i en periode fra 9. til 14. inkubationsdag. Derfor skal de eksisterende procedurer kun bruges og videreudvikles som en brobyggende teknologi. 

Ekstra forbud

Den nye lov rummer også et forbud mod drab af kyllingefostre i ægget allerede efter den 6. inkubationsdag efter den 31. december 2023. 

Lovforslaget kommet kun meget kort tid efter, at Tyskland, som første land i verden, gjorde det ulovligt at kastrere smågrise uden brug af bedøvelse.

victor@agrinews.dk
telefon +45 23 74 12 37

Læs også

Utilfreds med alternative virkemidler: - Det er for lidt og for sent
Vandplaner bliver atter forsinket
Efter flere måneder til havs: Spanske kvægskibe vender endelig tilbage til havn
Fødevarestyrelsen opruster til minkudbetalinger
Formand: L&F bør stoppe samarbejde med forening
DR´s særstatus truer demokratiet