Fokus på udenlandsk ejerskab af landbrugsjord

Landbruget står over for en række generationsskifter, hvor der formentlig vil ske en udskiftning af ejere. Udenlandsk kapital kan være nyttigt, men det må ikke tage overhånd. Derfor har regeringen netop nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, der skal se på udenlandsk kapital i dansk landbrug.

Nu bliver der sat politisk fokus på udenlandsk ejet landbrugsjord i Danmark. Foto: Colourbox

Gennemsnitsalderen for danske landmænd er 56 år og stigende, og frem mod 2030 står landbruget ifølge erhvervet selv over for op mod 3000 ejer- og generationsskifter.

Det betyder, at dansk landbrug går en vigtig tid i møde, hvor der formentlig vil ske en større udskiftning af ejere.

Selvom det kan være nyttigt med udenlandsk kapital, må det ikke tage overhånd. Det mener i hvert fald regeringen. Derfor følger regeringen området tæt og har netop nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, der skal afdække muligheder for at begrænse opkøb foretaget fra lande uden for EU.

Et bredt flertal i Folketinget har tidligere været med til at åbne for, at landbrugserhvervet kunne få tilført nødvendig kapital udefra. Det har virket, men regeringen vil følge udviklingen nøje:

- Lige nu står vi over for en stor grøn omstilling og et vigtigt generationsskifte i dansk landbrug. Så selvom der er meget begrænset udenlandsk ejerskab, er det vigtigt at følge området i den kommende tid. Derfor nedsætter jeg en arbejdsgruppe, der skal afdække mulighederne for at begrænse opkøb foretaget uden for EU, hvis det bliver nødvendigt, siger minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Rasmus Prehn i en presseudtalelse på ministeriets hjemmeside.

Herudover vil ministeriet med jævne mellemrum analysere omfanget af udenlandsk opkøb til ministeren.

Ifølge tal fra 2018 er cirka 2,5 procent af det danske landbrugsareal udenlandsk ejet, heraf har ca. 0,5 procent ejere uden for EU.

Regulering af landbruget, eksempelvis i forhold til natur og miljø, gælder alle ejere uanset nationalitet eller ejerforhold.

Læs også