De danske myndigheders forslag til vandområdeplaner får i nogle områder af landet meget stor betydning for planteproduktionen, hvis de planlagte reduktioner i kvælstofudledningen skal nås, understregede Torben Hansen.
Miljøministeriets forslag til vandområdeplaner, der blev sendt i høring den 19. december, kommer til at koste dyrt for landmænd i store dele af landet.
Alene kravet om reduktion af kvælstofudledningen fra landbrugets dyrkningsflade til kystvande kommer til at slå hårdt. Men hvis der opnås større effekt af kollektive indsatser såsom minivådområder og vådområder, vil kravet blive mindre, forklarede formanden for L&F Planteproduktion, Torben Hansen, på årsmødet onsdag.
En effekt af kollektive virkemidler på mere end 1.500 ton reduktion i kvælstofudledningen vil således føre til en reduktion af kravet om en regulering på 3.000 ton på dyrkningsfladen tilsvarende.
Afgrødepriserne er i top og fremtiden dyster
Effekten af de eksisterende 370.000 hektar målrettede efterafgrøder er 3.500 ton. Men: I forslaget til vandområdeplaner lægges op til en væsentlig ændring i fordelingen af de målrettede efterafgrøder i forhold til i dag. Hvornår det sker, er usikkert, men Seges gætter på, at det bliver fra efteråret 2024.
Før- og eftersituation
På de to figurer her på siden kan man se den nuværende fordeling af efterafgrøder og den nye fordeling, som Seges forventer, at den vil komme til at se ud. Det er beregnet ud fra en efterafgrødeeffekt på 33 kg kvælstof pr. hektar fra rodzonen og ud fra det hidtidige efterafgrødeareal.
Seges gør opmærksom på, at kortet skal tages med forbehold, da det ikke vides præcist, hvordan myndighederne vil udmønte indsatskravet. Ikke desto mindre kan man få et overblik over, hvor der er størst behov for at etablere kollektive virkemidler i de kommende år for at undgå en stor grad af målrettet regulering.
Den nye fordeling af de 3.500 tons kvælstof er vist i figuren til højre. Alle grønne og blå farver viser kystvandoplande, der bliver ramt af en indsats inden for det niveau, der er kendt i dag. De kystvandoplande, der bliver ramt af indsatsbehov over 32 procent, har fået lilla farver.
Kæmpe forskel
Torben Hansen kunne på årsmødet konstatere, at Nordjylland, dele af Øst- og Sønderjylland samt Østsjælland helt slipper for målrettede efterafgrøder med den nye regulering.
Derimod bliver 41 procent af efterafgrødegrundarealet ramt af et indsatsbehov større end 32 procent. Og cirka en fjerdedel bliver ramt af et indsatsbehov over 40 procent.
- Når jeg kigger ind i de kommende vandområdeplaner, så halverer man arealet, hvor man kan lave indsatser, samtidig med at man fordobler indsatsen, lød det fra Torben Hansen.
Plantearbejdet på Seges mangler penge
Han har tidligere i Effektivt Landbrug vurderet, at de nye vandområdeplaner kan betyde tab på mellem 2.500 kroner og godt 9.000 kroner pr. hektar afhængigt af, hvor hårdt landmanden i kystoplandet bliver ramt.
De danske myndigheders formål med planerne er at opfylde kravene i EU’s vandrammedirektiv.