Af Maria Temponeras (Ø)

Storkreds Vestjyllands

Os miljøflippere har meget til fælles med landmændene. Vi elsker at gå ude i det åbne landskab med gummistøvler på og betragte en flok rådyr i den tidlige morgendis. Vi elsker det åbne land og naturen.

Men vi er alle sammen kede af, at man ikke længere kan se viben, og at der er meget længere mellem lærkerne, end da vi var børn. Og vi er alle bekymrede for klimakrisens konsekvenser. Når udenlandske kapitalfonde opkøber mere og mere landbrugsjord, og det nærmest er umuligt for unge landmænd at starte egen bedrift, så kan vi alle se, at noget skal laves om.

Når vi i Enhedslisten ser fremtidens danske landbrug, ser vi et erhverv, der i meget højere grad end nu samarbejder med folk i lokalsamfund og byer. Hvor de enkelte bedrifter er mindre og mere alsidige, med både dyr og planteavl, og der først og fremmest dyrkes mad til mennesker og ikke til foder. Hvor bælgfrugter er en vigtig afgrøde, og vi producerer mere end nok til vores egen befolkning, så vi kan eksportere især plantebaserede delikatesser.

Vi ser en verden, hvor forbrugerne har vænnet sig til at betale det, som fødevarer koster. Hvor forbrugere og kommuner handler lokalt, så der er fast afsætning, og hvor der er god sammenhæng mellem naturområder med levende hegn, vildtstriber og trampestier, som lokalbefolkningen kan bruge.

En verden, hvor lavbundsjorde og de sandede jorde over drikkevandsdannende arealer og ud til fjorde og kyster ligger i vedvarende græs, og hvor mange bedrifter ejes af den enkelte landmand og -kvinde, og andre forpagter den jord de dyrker af en kollektiv jordbrugsfond, som de er medejere af.

Politik