Sagen om byrådet, der vendte på en tallerken og skrinlagde store biogasplaner ved Nimtofte, fyldte en stor del af debatten ved generalforsamlingen i Djursland Landboforening.
Det hele var kørt i stilling til, at planerne om et biogasanlæg med kapacitet på hele 800.000 ton biomasse om året endelig kunne blive sat i søen. Rapporterne viste, at Djurs Sommerland ikke havde grund til bekymring over de mulige placeringer ved Nimtofte, og de indledende møder med byrådet havde også vist stor opbakning til projektet.
Da den endelige beslutning skulle tages i sidste uge, valgte byrådet i Syddjurs Kommune dog at afvise alle tre foreslåede placeringer.