Selv om landbruget oplevede et godt 2019 med gode udbytter og forbedret økonomi er der grund til at være besindige i fremtiden, mente formand John Nielsen på DLS' generalforsamling i Sakskøbing.
Mandag havde 148 deltagere fundet vej til Sakskøbing Sportscenter til generalforsamlingen i DLS – Dansk Landbrug Sydhavsøerne.
Her kom det frem, at DLS kom ud af 2019 med et resultat på 787.000 kroner. Det skete efter et år, hvor foreningen havde valgt at holde kontingentet i ro på trods af at Landbrug & Fødevarer som helhed havde valgt at forhøje deres kontingent.
Selve foreningen kom derfor ud af året med et underskud, men takket være rådgivningsselskabet VKST, som DLS er medejer af, kom der alligevel sorte tal på bundlinjen. VKST havde som helhed et overskud i 2019 på 2,1 millioner kroner.
Formand John Nielsen bemærkede i sin beretning, at 2019 også økonomisk på mange måder havde været et godt år i dansk landbrug, især hos svineproducenterne, men også hos planteavlerne.
- Året bød på en længe ventet stigning på afregningen på svinekød. Men at stigningen skulle gå fra 8 kr. til 14, det var nok de færreste, der havde regnet med det. Men det kan vi jo kun glæde sig over. Det samme med planteavlerne, lød det fra formanden, der fortsatte:
- Det halter dog lidt med mælkepriserne, selv om Arla har kørt med en stabil pris så nogenlunde. Og mens man ser stigende priser på mælk i butikkerne, kan man jo undre sig over, at det samme ikke helt har gjort sig gældende i afregningspriserne til producenterne.
Udfordringer forude
Men selv om mange landmænd havde et godt 2019, slog formanden fast at der var god grund til at være besindige i fremtiden, på grund af de udfordringer, som landbruget vil møde. Det gælder ikke mindst omkring klimatilpasning.
- Det handler om at vi finder ud af, hvordan vi kan håndtere klimatilpasninger så vi stadig kan dyrke vores arealer, så dyrene ikke drukner, når vi oplever disse 100 års hændelser, som vi i øvrigt skal regne med, kommer hvert 20. år, sagde John Nielsen.
Han bemærkede, at der er brug for et godt samarbejde mellem landbruget og kommunerne, også i lokalområdet, hvor der er brug for tiltag, der kan forebygge følgerne af klimaforandringerne.
- Der er brug for at kommunerne og samarbejder om at klare tingene. Det er også nødvendigt at vi ser på om der er behov for at forstærke eksisterende diger, eller bygge nye. Sydhavsøerne ligger lavt, og det er klart, at hvis vi ikke får gjort noget ved det. Så vil vi få en vandstandstigning på 2,2 meter, hvilket vil betyde oversvømmelser, mindede formanden om.
Han pegede også på et konkret forslag til at forberede sig på fremtiden med højere vandstande.
- En mulig klimatilpasning kunne være at som der bliver talt om, en højvandssluse, der kan blive bygget ved Sakskøbing, for at hindre oversvømmelser, når vandet står højt ude i havet, så hele byen ikke bliver oversvømmet.
Og det er nødvendigt med yderligere tiltag i fremtiden, slog John Nielsen fast.
- Den virkelighed, vi ser ind i, er at vores vandløb simpelthen ikke er store nok til at klare de vandmængder, vi får, og vil få, heller ikke her. Flere grønne organisationer siger, at det er landbrugets egen skyld, fordi vi stadig har marker, vi dyrker.
- Men der er mange forklaringer på hvordan det kan gå galt. På stormødet om oversvømmelser (på Pejsegården i Brædstrup i slutningen af februar, red.) var flere enige om, at det er vedligeholdelsen, det er galt med. Men det er jo rigtig godt, at der bliver sat fokus på det, sagde John Nielsen.
Kritiserer medier
Formanden gik også i rette med flere mediers dækning af resultaterne af de screeninger, der blev foretaget af drikkevandsboringer af Miljøstyrelsen tidligere i 2020. For selv om der kun blev fundet få pesticiderester i drikkevandsprøverne, blev der fokuseret på de få tilfælde der var, pointerede John Nielsen.
- Grundvandet blev screenet for 415 pesticider og rester af pesticider i 263 vandboringer i hele landet, både for gamle udfasede midler, og nye godkendte midler. Der er lavet over 100.000 analyseresultater, og de 415 stoffer, der blev fundet, blev der kun fundet for høje værdier i 11 af dem. Tre af dem var fra midler, der aldrig har været i brug i Danmark, mens kun et af stofferne var et ikke tidligere brugt stof. Kun et stof, der var nyt, og ikke fundet før.
- Konklusionen var, at i 80 procent af de 263 boringer blev der overhovedet ikke fundet forbudte stoffer. Og i hovedparten af de andre boringer, blev grænseværdierne ikke overskredet.. Allervigtigtigst er det, at der ikke er problemer med de midler, vi bruger i dag. Alligevel fokuserer man på de 11 prøver med for høje værdier.
Han modtog senere på aftenen genvalg dom formand for foreningen uden modkandidater. Der var ligeledes genvalg til Christian Henriksen, Morten Hansen og Jesper Øbo til DLS’s bestyrelse, der dog også fik nyt blod i form af Sara Jul Sørensen.