EU-parlamentarikere vil have udsat landbrugsreform
EU's landbrugsreform bør udsættes med et år, så reformen bedre kan justeres, mener landbrugsudvalget under EU-Parlamentet, der tirsdag vedtog en række ændringsforslag til reformen.
EU-Parlamentets Landbrugsudvalg stemte tirsdag en række ændringsforslag til Kommissionens forslag til landbrugsreformen igennem. Foto: Henning K. Andersen
Med stemmerne 27 mod 17 vedtog landbrugsudvalget under EU-Parlamentet tirsdag en række ændringsforslag til den reform af EU’s landbrugspolitik, den såkaldte CAP, der efter planen skal træde i kraft i 2021.
Men det er ikke givet, at reformen træder i kraft før 2022. Tidligere har eksperter udtrykt tvivl om, hvorvidt EU-Kommissionens køreplan for reformen kunne holde, og i går stemte Landbrugsudvalget for en udsættelse af planen. Det vil efter alt at dømme betyde, at EU’s nuværende aftale på landbrugsområdet med få undtagelser bliver forlænget med et år.
Samtidig stemte udvalget for at ændre i de frivillige økologiske ordninger, der indgår i de nationale strategiplaner, så ordningerne udover tiltag, der gavner miljøet og klimaet, også skal bidrage til dyrevelfærd.
Skal gå til økologi
EU-parlamentarikerne ønsker samtidig, at mindst 30 procent af landdistriktsmidlerne skal bruges på miljømæssige og klimarelaterede indsatser, samt at ikke under 20 procent af de direkte betalinger skal bruges på økologiske tiltag.
Endelig stemte parlamentarikerne for Kommissionens forslag om at tillade, at EU-landene flytter op mod 15 procent af de direkte støttemidler til landmænd, fra den såkaldte Søjle I til landdistriktsmidler, den såkaldte Søjle II.
Men det skal være en forudsætning for at flytte pengene, at de bliver brugt på økologi, og samtidig skal der ikke kunne overføres flere penge fra den ene søjle til den anden, slog landbrugsudvalget fast.
Efter forårets EU-parlamentsvalg skal det nye parlament tage stilling til, om forslaget kan godkendes. Derefter venter forhandlinger med regeringerne i de enkelte EU-lande.
