Høje pesticidafgifter - kommet for at blive

Landbruget så dem gerne fjernet fuldstændig, men mange politikere og en stor del af befolkningen bifalder dem – de høje danske pesticidafgifter.

Og landmændene skal ikke forvente, at de hverken bliver sat ned eller forsvinder. Det slog miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen fast, da han forleden talte for godt 200 fremmødte landmænd ved et møde hos LMO i Hinnerup, arrangeret af DLMØ – Dansk Landbrug Midt-Østjylland, der er en fællesforening af en række østjyske landboforeninger samt Samsø Landboforening.

-  Pesticidafgiften fjernes ikke, for den virker og giver mindre forbrug. Vi ved, at man ikke bør frygte for pesticidindhold i grundvand og drikkevand, men i befolkningen er der bekymring, konstaterede Jakob Ellemann-Jensen.

-  Der er heller intet politisk flertal for at fjerne pesticidafgifterne, tilføjede han.

Ifølge tal fra landbruget fremlagt på mødet fremgik det, at Danmark suverænt topper i statistikken over høje pesticidafgifter - svarende til langt over 220 kroner pr. hektar. Norge kommer tættest på med en afgift på hvad der svarer til omkring 50 kroner per hektar, mens lande som Storbritannien, Tyskland og Polen slet ikke opererer med pesticidafgifter.

Sikring af drikkevand

Fund af pesticidrester i drikkevand og lukning af drikkevandsboringer, er langt fra et ukendt fænomen i Danmark, og har fået meget opmærksomhed i offentligheden.

Og med mødet i Østjylland, kom den igangværende sag om drikkevandssikring i Aarhus Kommune på banen ved mødet. En sag, der er endt i en retssag mellem berørte landmænd med drikkevandsfølsomme områder udpeget af kommunen.

-  En del kommuner har drikkevandssikring på dagsordenen som eksempelvis Aarhus Kommune, som jeg ikke kan sige meget om, da der kører en retssag, lød det fra Jakob Ellemann-Jensen.

Mangel på vand

Et er sikring af vandkvalitet – en anden ting er mangel på vand. Årets massive tørke med masser af varmt og tørt vejr blev også et markant emne i forbindelse med mødet.

Tørken udløste en tørkepakke, som landbruget dog langtfra synes står mål med det driftstab, som erhvervet står til.

-  Mange siger, at der er for lidt. Det er jeg ked af. Jeg havde gerne set en større pakke, men har måttet erkende, at det har været op ad bakke parlamentarisk, lød forsvaret fra Jakob Ellemann-Jensen, der dog heller ikke lagde skjul op, at han synes kritikken fra dele af landbruget har været meget hård.

Og det lod sig heller ikke skjule, at et forestående folketingsvalg kommer inden længe:

-  Regeringen vil stå fast ved det nuværende omkring landbruget, også efter et valg. Med et rødt flertal bliver det noget andet, lød det fra Jakob Ellemann-Jensen, der samtidig konstaterede, at han ikke mener nogen anden regering end den nuværende, har gjort så meget for landbruget, som det er sket de seneste par år.

Omkring tørkepakken havde man i Landbrug & Fødevarer udarbejdet en liste med en række punkter, hvoraf mange ikke kunne imødekommes politisk.

Blandt andet annullering af jordskatter, afskaffelse af krav om efterafgrøder, tidlig såning som alternativ til efterafgrøder og hurtigere udbetaling af landbrugsstøtte.