Langt fra sandheden: L&F må betale sig fra at komme til orde i kvælstofdebat

»Langt fra sandheden«.

Sådan lyder overskriften i en annonce, som Landbrug & Fødevarer har besluttet sig for at indrykke i tirsdagens udgaver af Berlingske, JP og også her i Effektivt Landbrug (side 3, red.).

Årsagen til annoncen er den artikel, som Berlingske skrev i sin lørdagsudgave 9. februar, hvor det lyder, at landbruget har svigtet sine løfter om at nedsætte udledningen af kvælstof. En artikel, der lynhurtigt spredte sig til stort set samtlige landsdækkende medier.

Både miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) og De Radikales landbrugsordfører Ida Auken hører til dem, som i artiklen skarpt kritiserer landbruget for ikke at have leveret nok på de kollektive virkemidler, som dækker over vådområder, minivådområder, privat skovrejsning og braklægning.

Ting mangler at komme frem

Men kritikken er fuldstændig uberettiget, lyder det fra Landbrug & Fødevarer-direktør Morten Høyer. Han fortæller, at Berlingske har nægtet at bringe et debatindlæg, som Landbrug & Fødevarer har skrevet, som går i rette med påstandene i avisen, og det er altså derfor, at man nu har besluttet sig for at indrykke annoncen.

- Vi synes, der er ting, som mangler at komme frem. Det har været skrevet, som om det har været en stor sensation det hele. Men vi synes bestemt ikke, at vi har svigtet.

- Så vi vil gerne gøre opmærksom på, at vi egentlig synes, at vi har gjort, som vi skulle. Der er masser af kø for at få lov til lave efterafgrøder, så de ting som vi skulle leve op til i forhold til landbrugspakken, det synes jeg sådan set, at vi lever op til, siger Morten Høyer, der også fremhæver, at det går rigtig godt for ordningen med skovrejsning.

I skyder meget efter Berlingske, men er det ikke retteligt de udtalelser, som kommer fra især Jakob Ellemann-Jensen, som gør, at avisen for alvor har en historie?

- Jeg synes ikke, at vi i annoncen skyder så meget efter Berlingske. Det er rigtigt, at vi har sat deres overskrift op (på annoncen, red.), for det er dem, der har lavet en rubrik om, at vi (i landbruget, red.) har svigtet.

- Men ja, det er rigtigt, at der er mange, som har været fremme og kritisere. Vi synes bare ikke, at det her skal gøres til en eller anden stor sensation, lige meget hvem det er, som siger det.

- Det at lave vådområder og minivådområder er altså en rigtig, rigtig svær opgave. For både stat, kommuner og os, der er det helt nyt, at vi laver et samarbejde omkring det. Så at vi er, hvor vi er, kan ikke komme bag på nogen. Der er heller ikke noget nyt i, at der er kæmpe stor interesse i at løfte det her ansvar derude, men det er vi så nødt til at gøre opmærksom på, at det er sådan, at det forholder sig, siger Morten Høyer.

Vi gør alt, hvad vi kan

Han fortæller, at man i Landbrug & Fødevarer har en klar forventning om, at man nok skal nå at få leveret på de kollektive virkemidler inden 2021.

- Og vi vil i hvert fald love, at vi gør alt, hvad vi kan. I Landbrug & Fødevarer er vi jo også med til selv at finansiere, at vi har oplandskonsulenter kørende rundt i landet og hjælpe landmændene med at finde egnede steder. Vi er godt klar over, at vi med landbrugspakken fik en lempelse, og der er vi nødt til at vise, at det ansvar er vi klar til at tage, og derfor sætter vi alt ind for at nå at samle det kvælstof op igen.

Det var kun i sidste måned, at planteformand Torben Hansen til plantekongressen selv talte om, at det gik for langsomt med at få lavet minivådområder. Er det så ikke i orden, at Berlingske også hiver fat i det?

- Jo, men der er godt nok også forskel på, at man synes noget går for langsomt, eller om man har svigtet et løfte. At ligefrem sige, at vi har svigtet et løfte, det kan man simpelthen ikke sige. Den her ordning, den er ikke færdig endnu.

- At komme frem til, at vi har svigtet, det er simpelthen ikke i orden. Det er det, som vi reagerer på. Jeg må sige, at det gør sgu ondt på os som organisation og for rigtig mange landmænd at få det at vide. Det er bare overhovedet ikke et billede, som vi kan genkende, siger Morten Høyer.

Har I overvejet at klage til Pressenævnet?

- Nej, de vil jo bare sige, at Berlingske gengiver det, som politikerne har sagt, så det får vi ikke noget ud af. Det tror jeg ikke på. Desværre.

Til spørgsmålet om det paradoksale i at smide annoncekroner efter et medie, som for det første har bragt en artikel, som man ikke mener er i orden, og som efterfølgende har afvist at bringe et debatindlæg, som går i rette med artiklen, lyder det fra Morten Høyer:

- Når Berlingskes læsere har fået det her serveret, så er vi nødt til at gå i rette med det samme sted, siger han.