Der er lagt op til, at godt 30 procent af EU's midler fremover kommer til at gå til landbruget, viser tal fra det forhandlingsudkast, som det finske EU-formandsskab mandag afleverede til medlemslandene.

Det oplyser flere diplomatiske kilder ved EU overfor nyhedsbureauet Ritzau.

Det nuværende EU-budget løber ud efter 2020, og på et møde i næste uge skal EU-medlemslandene lægge arm om, hvor mange penge der skal løbe igennem EU-systemet i årene 2021-2027.

Fra dansk side var der lagt op til et sparebudget, hvor landene skulle bruge 1,0 procent af bruttonationalindkomsten (BNI), men i et kompromisforslag fra det finske EU-formandskab er der lagt op til, at landene i gennemsnit skal tildele EU 1,07 procent af BNI.

Samtidig viser en opgørelse fra EU-formandskabet, at 30,7 procent af det fremtidige budget skal gå til landbrug. Det er en tilbagegang fra de cirka 36 procent, som det nuværende budget opererer med.

De 30,6 procent er dog mere, end hvad et oprindeligt forslag fra EU-formandskabet lagde op til, på trods af at det samlede EU-budget bliver mindre.

Det er dog endnu uvist, om det nye kompromisforslag fra EU-formandskabet kommer til at stå ved magt. Fire lande, Danmark, Sverige, Østrig og Holland vil have et såkaldt sparebudget, mens EU-parlamentet, der også har indflydelse på budgetprocessen, omvendt ønsker et EU-budget, hvor landene skal bruge 1,3 procent af BNI.

Hård medfart i parlamentet

Udspillet har derfor ikke overraskende fået en hård medfart fra parlamentsside.

- Det er meget bekymrende, og totalt uacceptabelt, at EU-ministerrådet på den måde prøver at påvirke den fælles landbrugspolitik ved at flytte penge mellem de forskellige søjler på den måde, siger formanden for EU-parlamentets landbrugsudvalg, tyskeren Norbert Lins.

- Fremtidens landbrugspolitik i EU skal aftales i fællesskab mellem både ministerråd og parlament. Lissabon-traktaten giver lige vilkår mellem parterne, hvad angår CAP'en (landbrugspolitikken, red.), siden den trådte i kraft for ti år siden.

- Som direkte valgte repræsentanter kan medlemmer af EU-parlamentet ikke acceptere, at ledere af EU-stater eller ministre gennemtrumfer reformer af landbrugspolitikken eller budgettet. Jeg vil gerne slå fast en gang for alle, at parlamentet er imod enhver form for nedskæringer i landbrugsbudgettet på længere sigt, lyder det fra den tyske politiker.

I det nuværende budget er der lagt op til, at den danske andel af EU-landbrugsmidlerne i 2020 bliver på 6,6 milliarder kroner. Derudover omfordeler Fødevareministeriet 2,1 milliarder kroner fra de direkte betalinger til landmænd, til brug for det såkaldte landdistriktprogram.

 

 

Politik