Tidligere EU-topdiplomat om brexit: Risiko for hård brexit er over 50 procent

Mandag aften forkastede det britiske parlament fire retningsgivende alternativer til premierminister Theresa Mays skilsmisseaftale med EU. Det skete efter, at parlamentet onsdag i sidste uge i forvejen havde nedstemt otte alternativer.

Det er dermed stadigvæk ikke klart, hvad der sker, når vi kommer til 12. april, som er den frist, som briterne har til at finde en løsning, hvis det hele ikke skal ende i et »no-deal«-scenarie.

Dermed var det også noget nær en umulig opgave, som formanden for Tænketanken Europa, Poul Skytte Christoffersen, i går havde fået, da han talte til et EU-debatmøde, som Landbrug & Fødevarer, DI Fødevarer og NNF havde arrangeret.

Poul Skytte Christoffersen, der er tidligere ambassadør og kabinetschef i EU-Kommissionen, havde fået til opgave at gøre status over Storbritanniens exit for EU. Og manden med over 40 års erfaring i EU-systemet var ikke videre optimistisk i forhold til, at det kommer til at lykkes at lave en fratrædelsesaftale med Storbritannien, som sikrer en glidende overgang.

- Forbered jer på en hård brexit.

- Jeg tror personligt, at risikoen for en hård brexit er betydeligt over 50 procent. Det er dog ikke den fornemmelse, som jeg har hos en række af mine kolleger i Bruxelles, som stadigvæk tror på udsættelse af den ene eller anden form, sagde Poul Skytte Christoffersen.

Da han indledte sin tale i går, så lød det ellers, at han egentlig kunne holde sin tale helt kort og med et eneste ord: »Kaos«.

Særdeles deprimerende

Poul Skytte Christoffersen fortsatte dog talestrømmen, som dog ikke var videre optimistisk.

- Jeg har været temmelig lang tid i branchen. Jeg blev faktisk ansat som embedsmand den dag, da Storbritannien indtrådte i EU sammen med Danmark. Så jeg har levet med briterne siden 1973.

- Og jeg kan bare sige, at jeg ikke kender det Storbritannien, som jeg ser nu. Britiske forhandlere har altid været kendt for at være »toughe« (hårde, red.), kende deres stof til fingerspidserne, være kyniske og altid ekstremt effektive. Det ser jeg ikke længere, sagde Poul Skytte Christoffersen.

Ifølge den tidligere topdiplomat har britiske politikere i samråd med deres embedsmænd altid været i stand til at tage også svære beslutninger.

- Jeg har set utallige slagsmål mellem Margaret Thatcher og hendes embedsmænd, hvor bølgerne virkelig gik højt. Så traf hun en beslutning, ikke altid den, som hendes embedsmænd havde foreslået, men i det mindste gjorde hun det på basis af information og en debat om de ting, der var mulige og de ting, som ikke var mulige, sagde han.

Han fortalte, at da Danmark kom med sit nej i 1992 til Maastricht-aftalen, da var man i stand til efterfølgende at komme på et nationalt kompromis, som altså endte med de fire danske EU-forbehold. Men den dialog ser Poul Skytte Christoffersen slet ikke i dag.

- Ingen af de ting, som ligger på bordet i øjeblikket som mulige udfald, er egentlig noget, som nogle ønsker. De er alle sammen sub-optimale.

- Det vi havde håbet, var, at vi på nuværende tidspunkt havde underskrevet en fratrædelsesaftale, som gav ro, mens begge parter tilpassede sig til deres nye fremtid. Men det synes at blive mindre og mindre sandsynligt, sagde Poul Skytte Christoffersen.

Ingen debat om fremtid i UK

Han forklarede, at havde man spurgt ham for et år siden, så havde han set helt anderledes optimistisk på tingene.

- Jeg troede, at man i Storbritannien ville være nået meget længere lige nu med at debattere, hvordan landet skal se ud i fremtiden. Men situationen er, at der slet ikke har været nogen debat i Storbritannien om, hvad det er for et Storbritannien, man ønsker, når man har forladt EU.

- Alt i alt, så er det en ganske deprimerende situation, sagde Poul Skytte Christoffersen, der fortalte, at han mener, at de problemer omkring brexit og hvad det betyder for Nordirland, havde han aldrig i sit liv forestillet sig ville være vokset sig så store, som de har gjort.

- Jeg havde aldrig troet, at man ville risikere at sætte det, man nåede med »Good Friday Agreement« (fredsaftale fra 1998, red.), over styr. Men det er vi ved at risikere, sagde han.

Urealistisk at de ombestemmer sig

Under konferencen blev Poul Skytte Christoffersen spurgt, om der er en mulighed for, at Storbritannien helt ombestemmer sig, og i stedet beslutter sig for at blive i EU. Den mulighed anser den tidligere topdiplomat for komplet urealistisk.

- Og jeg ved heller ikke, om det ville være godt for EU. Det ville betyde, at vi ville få et dybt splittet Storbritannien tilbage til EU. Vi elsker briterne og vil gerne have, at de er der, men vi vil have et Storbritannien, som fungerer og som ikke er lammet, sagde han.

Et hårdt brexit er spået til at få enorme konsekvenser for fødevareerhvervet i Danmark. Ifølge Landbrug & Fødevarer var Storbritannien Danmarks fødevareklynges fjerde vigtigste eksportmarked i 2017, med en eksportværdi på 12 milliarder kroner svarende til 7,2 procent af klyngens samlede eksport.