Mange landmænd oplevede lange sagsbehandlingstider ved indhendtning af ekstra vandingstilladelser under sommerens tørke. I flere kommuner måtte landmænd, der havde brugt den tilladte mængde vand fra private vandboringer. 

Typisk dækker en vandingstilladelse over et forbrug på 1000 kubikmeter vand pr. hektar, men det var ikke nok for flere landbrug. Derfor søgte mange dispensation til at øge forbruget til 1500 kubikmeter pr. hektar, blot for at kunne konstatere, at dispensationerne trak ud i flere uger.

Men i det tørkeudspil, som regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet er kommet med, fremgår det, at parterne vil se nærmere på muligheden for at indføre en undtagelsesbestemmelse i lovgivningen, der giver mulighed for, at kommunerne kan udstede kortvarige indvindingstilladelser hurtigere end i dag, når helt ekstraordinære vejrsituationer gør sig gældende. Sigtet er, at de nye regler kan træde i kraft 1. juli 2019. 


220 millioner i produktionsafgifter
Samtidig er aftaleparterne enige om  at fritage landbruget for produktionsafgifter i 2019. Der er enighed om at finansiere produktionsafgiftsfondenes aktiviteter i 2019 med en bevilling på 220 mio. kr., svarende til de opkrævede afgifter i 2018. 

Bevillingen afsættes i år. Dermed sikres ekstra likviditet til landbruget samtidig med, at produktionsafgiftsfondenes væsentlige aktiviteter indenfor bl.a. forskning, forsøg og produktudvikling kan opretholdes. 

Politik