Daka: Rundvisninger er et hit hos landbrugseleverne

Dakas arbejde med sikker genanvendelse af råvarer fra både plante- og husdyrproduktionen betyder, at de er et eftertragtet besøgssted for landbrugselever, hvor man nu nemt kan bestille en rundvisning på nettet.

Det er populært blandt landet landbrugsskoleelever at få en rundvisning hos Daka.

Daka har alene i år vist mere end 250 gæster rundt på sine fabrikker, og flere skoler er tilmeldt i løbet af foråret og sommeren. Den store efterspørgsel har gjort, at Daka har valgt at gøre rundvisninger til en fast arbejdsgang og gøre det nemmere for interesserede at booke tid.

- Vi er overvældet og stolte over den store interesse, der er kommet for at besøge Daka de senere år. For at imødekomme de mange forespørgsler har vi i år indført, at man kan booke rundvisning direkte via daka.dk, hvortil vi har lavet en rundvisningskalender, vi løbende vil fylde op, fortæller Søren Mohr Jensen, kommunikations- og marketingchef, Daka, som er overvældet over de positive tilbagemeldinger, han får fra de mange elever efter en rundvisning.

Arbejder med bæredygtighed

Daka arbejder meget med forholdet til deres omverden og nærmiljø. Både i forhold til påvirkningen af støj og lugt fra fabrikken, men også i forhold til de produkter, de producerer – som bidrager til større genanvendelse af spildprodukter til gavn for klima og miljø.

 

Daka

  • Daka omdanner døde dyr fra det danske landbrug til værdifulde produkter
  • Kød- og benmel anvendes som bæredygtigt biobrændsel for eksempel i cementindustrien og til naturlig gødning, som blandt andet anvendes i det økologiske landbrug
  • Fedtet anvendes til at fremstille anden generations biodiesel

Læs også