Skovrejsning, tilskud og klimatilpasning

I 2021, kommer en ny tilskudsordning til skovrejsning. Den nuværende ordning er alene baseret på at reducere kvælstofudvaskning og ansøgningsfristen er den 30. august.

I en ny ordning fra 2021 kan det forventes, at andre aspekter som, CO2-binding og grundvandsbeskyttelse også vil indgå, oplyser landskabskonsulent Søren Paludan.

Skov kan komme til at stå højt på den politiske dagsorden. Derfor vil han anbefale, at man allerede nu får udarbejdet et projekt uanset om man ligger et sted, hvor skovrejsning med tilskud ikke er mulig.

- Pludselig er der nye muligheder. Tilsvarende skal man ikke lade sig afskrække af at ligge i et område hvor skovrejsning er uønsket. Rigtig mange steder er det muligt at få dispensation, siger han.

Hvordan klimatilpasser man sin nye skov?

Gran har en omdriftstid på 50 år, bøg cirka 100 år og eg omkring 150 år. 

-  Alt tyder på et varmere klima og mere ustabilt klima. Temperaturstigninger på 2 grader eller mere, flere storme, flere våde og flere tørre perioder. De træarter vi vælger, skal derfor både være robuste og have gode tilpasningsevner, lyder det fra landskabskonsulenten.

Han oplyser at løvtræerne generelt er bedre rustet end nåletræerne. Og at nåletræerne, rødgran og sitkagran, begge har overfladiske rodsystemer og derfor er udsatte for tørke og lettere vælter i storm. Douglasgran har dybe rødder og står derfor bedre fast og kan også hente vandet fra dybere lag.

- Et fald i sommer-nedbøren på bare 10 procent vil svække de fleste træarter. Svækkede træer angribes lettere af skadevoldere som barkbiller. Rødgran og sitka er særligt udsatte, siger Søren Paludan.

Et godt råd

Træer med større genetisk diversitet klarer sig generelt bedst. Eg og Lind er arter med stor robusthed i forhold til klimaændringer. Bøg, ahorn, birk, Kirsebær, lærk og Douglas klarer sig også relativt godt, mener landskabskonsulenten.

- Det gode råd ved skovrejsning er at skabe en spændende og varieret skov. Brug forskellige træarter, og altid med indblanding. Sørg for forskellige strukturer og farver og brug både løv og nåletræer. Det er godt for variation og dyreliv. En ny art som jeg selv bruger i mange projekter, er ægte kastanje – altså spisekastanje. Den gror hurtigt, har flotte farver og med de lidt højere temperaturer kan man nu høste egne kastanjer i skoven. Blandt nåletræerne ser jeg et stort potentiale i douglasgran og thuja der begge er robuste og hurtigt voksende. De kommer i øvrigt begge fra Nordamerika, hvor istiden ikke har indsnævret den genetiske variation, forklarer Søren Paludan.

Skoven betydning for CO2 lagring

Træarterne vokser forskelligt. Douglasgran og thuja, på gode lokaliteter, kan have en samlet tilvækst på 1.200 kubikmeter totalmasse på 60 år eller 20 kubikmeter pr. år. Eg og bøg er vokser højst det halve.

- I en tæt nåleskov står der efter tydninger op til 600-700 kubikmeter vedmasse. I bøgeskoven står op til 500 kubikmeter pr. hektar og egeskoven op til 350 kubikmeter pr. hektar. Det er store tal når vi sammenligner med at det årlige CO2 forbrug i Danmark er cirka 1 ton CO2 pr. person. Bare 1 hektar skov lagrer altså 10-20 ton CO2 om året. Som jordbruger har man dermed mulighed for at bidrage til at begrænse klimaeffekten. Et stykke lystskov på 5.000 kubikmeter, svarer således til en familie på 4 årlige CO2 forbrug, fortæller Søren Paludan.

Lystskov ved gården

Ofte kan et lille skovstykke på 5.000-10.000 kvadratmeter i tilknytning til gården have meget stor værdi. Rigtig designet kan man få meget ud af 0,5 hektar, oplyser landskabskonsulenten.

- Det kan have stor værdi for den daglige glæde, kan fungere som en god jagtmæssig remise og har endelig også ofte betydning for gårdens værdi. Derfor skal man ikke altid tænke i tilskud, hvor kravet også er at der plantes minimum 2,0 hektar, siger Søren Paludan.

teba