Strøm og afgrøder kan trives side om side
Lodrette solpaneler kan levere strøm på de rigtige tidspunkter midt på marken – uden at det går ud over korn og kløver. Samtidig får modellen mere opbakning fra borgerne, viser et nyt dansk studie.
Lodrette solceller producerer næsten lige så meget elektricitet som de skrå. Samtidig har panelernes placering overraskende få konsekvenser for planterne, viser et forsøg. Foto: Aarhus Universitet
Forestil dig en mark, hvor både mad og energi vokser side om side. Det lyder som en urealistisk drøm i et land, hvor der er kamp om hver eneste hektar jord. Men netop det kan lade sig gøre, har forskere fra Aarhus Universitet nu dokumenteret i et opsigtsvækkende forsøg med vertikale solceller i dansk landbrugsjord.
Forsøget viser, at hvede og kløvergræs klarer sig lige så godt mellem de lodrette paneler som på åbne marker. Samtidig leverer panelerne strøm på tidspunkter, hvor danskernes elforbrug er størst – om morgenen og sidst på eftermiddagen.
- Det er et dobbelt udbytte. Afgrøderne vokser lige så godt, og samtidig får vi en elproduktion, der matcher behovet langt bedre, siger Marta Victoria, der er lektor ved Institut for Mekanik og Produktion på Aarhus Universitet.
Strøm, når vi har brug for den
I forsøget ved Foulum har forskerne sammenlignet traditionelle, skråtstillede solceller med en ny øst-vest-orienteret, lodret opsætning. Strømproduktionen er næsten lige så høj som i de klassiske anlæg – men værdien er større, fordi den falder sammen med forbrugets toppe.
Samtidig fylder panelerne kun omkring ti procent af arealet. Hvis man i stedet skulle dyrke mad og producere den samme mængde strøm hver for sig, ville det kræve 18-26 procent mere jord, beregner forskerne.
- Planterne mærker knap, at der står solpaneler i marken – de nyder endda læ for vinden, fortæller professor Uffe Jørgensen fra Institut for Agroøkologi.
Hvede og kløver vokser lige så godt mellem lodrette solpaneler som på åbne marker, viser et nyt forsøg, som professor Uffe Jørgensen fra Aarhus Universitet har været med til at foretage. Arkivfoto: Bøje Østerlund
Klima- og borgervenlig
De nye bifaciale solceller er glasmontrede på begge sider og kræver ingen aluminiumsramme. Det reducerer både materialeforbrug og CO₂-aftryk. Og fordi panelerne står lodret, er de mindre dominerende i landskabet.
Netop det kan være afgørende i den danske debat om solceller. I et VR-eksperiment vurderede over 100 borgere forskellige solcelleløsninger i et realistisk landskab. Her scorede de vertikale paneler langt højere end de traditionelle, både på æstetik og accept.
- Deltagerne syntes, at de lodrette paneler passede bedre ind i landskabet – næsten som moderne læhegn. Og de satte pris på, at markerne stadig kunne høstes, siger adjunkt Gabriele Torma fra Institut for Virksomhedsledelse.
Mere effektiv arealudnyttelse
Forskerne ser forsøget som et første skridt mod en ny måde at tænke energiplacering på i Europa. Kombinationen af elproduktion, fødevareproduktion og bedre arealeffektivitet adresserer tre store udfordringer på én gang: klima, energi og jordmangel.
Næste skridt bliver at teste systemerne over længere tid og med flere typer afgrøder. Men allerede nu viser resultaterne, at »agrivoltaik«, det vil sige en kombination af landbrugs- og solenergiproduktion, kan blive et vigtigt element i den grønne omstilling.
Forsøget med bifaciale solceller har været undervejs i et stykke tid. Her ses ph.d.-studerende Kamau Lindhardt fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet foran de vertikale solceller. Foto: Aarhus Universitet
