Jagt kan – ligesom alle andre menneskelige aktiviteter i naturen – have forstyrrende virkninger. EU-Kommissionen anerkender dog, at sådanne aktiviteter er acceptable, så længe forstyrrelserne kun påvirker enkelte individer og ikke har en væsentlig negativ effekt på bestandene. I Natura 2000-områder er jagt derfor tilladt, så længe den ikke skader de arter eller naturtyper, som områderne er udpeget til at beskytte.

For at beskytte fugle og andre arter under deres yngle-, raste- og fourageringsperioder har Danmark gennem de seneste 100 år etableret et netværk af natur- og vildtreservater. I dag dækker disse reservater cirka 330.000 hektar, hvoraf 90 procent er vådområder, spredt over hele landet. Adgang og aktiviteter, herunder jagt, reguleres i disse områder afhængigt af deres formål.

Ifølge DCE, Aarhus Universitet fungerer det danske reservatnet generelt godt og lever op til internationale forpligtelser. DCE påpeger dog, at der i visse Natura 2000-områder findes forstyrrelser, som bør begrænses, især i forhold til ynglende fugle. Men disse forstyrrelser skyldes ikke jagt.

Jagtens konkrete effekter

Forskning i Skjern Enge har vist, at intensiv jagt over flere sammenhængende dage forstyrrer vandfugle markant mere end jagt på en enkelt dag. Tre dages jagt i træk førte til et større fald i antallet af fugle, og effekten var tydeligst dagen efter jagt. Samtidig blev naboområder uden jagt belastet væsentligt mere under den intensive jagtordning.

Lignende erfaringer er gjort med gåsejagt. Projektet »Bedre gåsejagt« har vist, at intensiv jagt får gæssene til at fortrække i kortere eller længere tid. Derfor anbefales det at holde jagtfred i tre-fire dage efter hver jagt og at prioritere jagt på dage med dårligt vejr, hvor forstyrrelsen er mindre kritisk for fuglene.

Forstyrrelser og øget skyhed

Et omfattende litteraturstudium fra FACE (NGO, der repræsenterer omkring syv millioner europæiske jægere gennem nationale jagtforbund og fungerer som bindeled til EU-institutionerne for bæredygtig jagt og naturforvaltning) konkluderer, at jagtlige forstyrrelser generelt ikke har varige effekter på fuglebestandenes udbredelse, så længe der findes tilgængelige aflastningsområder som reservater, og jagt undgås i perioder med højt energistress, for eksempel under yngel eller træk.

Danmark lever op til disse anbefalinger ved at have et tæt netværk af reservater samt en jagtpraksis, hvor fugle hverken jages i yngletiden eller under forårstrækket.

Jagt kan naturligvis forstyrre, men når den reguleres efter biologiske hensyn, understøttes af et velfungerende reservatnetværk og tilpasses vildtets behov, har den ikke varige negative effekter på bestande eller naturværdier.

Med viden, omtanke og passende jagtfred kan jagt fortsat drives i balance med naturens rytme. Dertil kommer, at DCE løbende vurderer jagtens bæredygtighed – herunder forstyrrelse – ud fra uvildige kriterier og den faglighed, som anerkendes af Danmarks Jægerforbund.