Vandværker har haft et massivt pesticidforbrug omkring egne vandboringer. Med dokumenteret forurening til følge. Blandt andet ved Aarhus, hvor kommunen nu forbyder landbruget at sprøjte – med henvisning til fund af pesticider i vandboringer. Den statslige institution Geus, der overvåger grundvandets kvalitet, nævner ikke vandværkernes forurening i sine rapporter.
Følg debatten på Facebook:
Danske vandværker har tilsyneladende gennem tre årtier haft et massivt forbrug af pesticider på egne vandværksgrunde – med dokumenteret grundvandsforurening til følge.
Det viser en gennemgang af notater og rapporter, som Bæredygtigt Landbrugs journalist Jens Sillesen har foretaget.
Journalistens gennemgang viser blandt andet, at det var helt almindelig praksis at bruge Prefix og andre totalukrudtsmidler hos vandværkerne. Dette bekræftes af den nuværende chefkonsulent hos forsknings- og rådgivningsinstitutionen Geus, Lærke Thorling, der har været medforfatter til flere rapporter og notater om emnet.
I 2002 var Lærke Thorling ansat som kemiker hos Aarhus Amt, Natur og Miljø. Og konstaterede her i et notat om »Utætte boringer og punktkilder« blandt amtets vandværker, at…: »Der kan konstateres en klar sammenhæng mellem anvendelse af pesticider i boringernes umiddelbare nærområde og en forurening af boringerne«.
Fire vandværker i Aarhus Amt blev dengang undersøgt. To af disse havde brugt Prefix, som blev forbudt i 1997. Der blev på den baggrund fundet dichlobenil og BAM i overjorden ved boringerne i vandværkerne i Stjær og Gylling.
Fører til sprøjteforbud
Ikke mindst vandværkerne omkring Aarhus er interessante, fordi der netop nu foregår en offentlig debat om forbud mod anvendelse, opbevaring og håndtering af nutidens pesticider på ni landbrugsejendomme syd for Aarhus.
»Der kan konstateres en klar sammenhæng mellem anvendelse af pesticider i boringernes umiddelbare nærområde og en forurening af boringerne«
Notat fra det daværende Århus Amt
I Aarhus Kommunes Indsatsplan for Beder hedder det blandt andet, at brugen af pesticider gennem tiden har ført til nedsivning, så der i dag er en del pesticider i grundvandet, også godkendte pesticider. Byrådet har forbudt brugen af pesticider på 46 ejendomme (landbrug og parcelhushaver). Alle ejendommene ligger tæt på vandværkernes boringer.
Kommunen nævner imidlertid intet om vandværkernes pesticidforurening eller om Aarhus Amts notat, som altså blandt andet påviste, at der kunne konstateres: »…en klar sammenhæng mellem anvendelse af pesticider i boringernes umiddelbare nærområde og en forurening af boringerne« fra vandværkerne selv.
Går rettens vej
Miljø- og Fødevareklagenævnet har i år givet Aarhus Kommune medhold i, at det er i orden at indføre forbud mod landbrugets brug af pesticider i området. En sag som Landbrug & Fødevarer nu indbringer for retten.
Landbrug & Fødevarer har blandt andet stillet sig uforstående over, at nævnet har anerkendt et sprøjteforbud fra kommunen. Et forbud er nemlig, hævder organisationen, vedtaget på et forkert grundlag.
Det er således ifølge Landbrug & Fødevarer ikke dokumenteret, at der skulle være en særlig risiko ved brug af godkendte sprøjtemidler på landmændenes arealer.
Uvidende offentlighed
Professor emeritus Jens Carl Streibig fra Københavns Universitet,
Institut for Plante- og Miljøvidenskab, oplyser over for Bæredygtigt Landbrug, at dichlobenil, som er aktivstof i ukrudtsmidlet Prefix og moderstof til nedbrydningsproduktet BAM, er blevet brugt i store mængder oven på offentlige vandværkers boringer.
- Det er naturligvis sådan, at når man har brugt det direkte oven på boringerne, så er det også en vigtig kilde til fund af dichlobenil og BAM i vandværksboringerne, konstaterer han.
Jens Carl Streibig mener, at de mange fund i drikkevand, der blandt andet skyldes det store forbrug af pesticider oven på vandværksboringerne, har været med til at give offentligheden en forkert forestilling om tingenes tilstand.
Frygt i befolkningen
Han kalder fremstillingen en løftestang, som er brugt til at skabe frygt i befolkningen. Og tilføjer, at han håber, at vandværkerne generelt vil vedkende sig deres ansvar for brugen af pesticider på boringerne, så landbruget ikke får skylden for andres forurening af boringer.
Chefkonsulent hos Geus, Lærke Thorling, der som nævnt tilbage i tiden var kemiker hos Aarhus Amt, står ifølge Jens Sillesen ved det, hun dengang skrev i sine rapporter og notater, som påviste fund i vandboringer efter vandværkernes brug af pesticider.
Vandværkernes pesticidforurening fremgår ikke af de rapporter, som Geus udsender i dag.
jll@effektivtlandbrug.dk
telefon 63 38 25 48